Levevis sollotion og sololie

ReklameJeg er godt klar over, at kalenderen siger september måned og dermed efterår. Men sommeren kom jo lidt sent i gang i Danmark i år, så derfor er jeg først klar med en anmeldelse af disse solprodukter nu. Og hvem ved, måske skal nogen af jer ud at rejse i de kommende måneder. Jeg håber selv stadig på, at Thailand bliver aktuelt til januar (vi kan først bestille rejsen 2 mdr. inden af forskellige årsager), og der skal jeg selvfølgelig have solprodukter med til mine blege skinker. I denne omgang har jeg testet en sollotion samt en sololie fra Levevis, som føtex forhandler. Bemærk at min anmeldelse er subjektiv.

Generelt om Levevis solprodukterne kan jeg oplyse, at de er uden parabener og parfume. I serien findes der produkter til familien, og de findes både til ansigtet og kroppen, i forskellige størrelser samt med forskellig solfaktor. Samtidig er priserne rigtig gode, så der er noget for enhver smag og behov. Levevis produkterne er udviklet til at passe ind i en normal dagligdag og er således mærket med enten blomsten eller svanen. Disse produkter er begge mærket med svanen. Ved at købe et af disse produkter, frem for et produkt uden et sådan mærke, er du med til at belaste miljøet mindst muligt. Solprodukterne her er også mærket med den blå krans fra Astma-Allergi Danmark.

Levevis Sun Protection Lotion spf 15: Denne sollotion indeholder solfaktor 15, som giver mellem beskyttelse, og så beskytter den mod både UVA- og UVB stråler. Konsistensen er tyk, lige når den kommer ud af tuben, men den smelter hurtigt ud og er ekstremt nem at arbejde med. Det føles stort set som en helt almindelig body lotion på huden. Og så er den tilmed duftfri. Så dejligt. Jeg har brugt den en del gange, og den holder godt mod både vand og sved. Men jeg har prøvet at blive rigtig rød for nogle år siden, så jeg smørrer mig altid ind igen efter en tur i vandet. Bare for at være på den sikre side. Prisen for denne variant med 150 ml i er 50kr.

Levevis Sun Protection Oil spf 30: Modsat ovenstående produkt er denne i olieform, hvilket er meget mere mig. Jeg synes simpelthen bare, det er nemmere og hurtigere at få solcreme på, når det er olie i sprayform frem for lotion. Denne olie er ingen undtagelse. Den er nem at smørre ud, absorberes hurtigt i huden og beskytter godt. Især med sin solfaktor 30, som giver høj beskyttelse mod både UVA- og UVB stråler. Jeg synes i øvrigt, olien er flot at bruge på benene, så huden ser ekstra sund ud. Denne variant med 150 ml er lidt billigere end den anden og koster 30,90kr. Prisen hænger nok sammen med, at olien er mindre drøj i brug.

Hvilke solprodukter har I selv brugt denne sommer? Og holder I jer til budget- eller lukusudgaverne? Selv er jeg meget glad for budgetudgaverne som disse fra Levevis. Det er jo ikke altid, vi er lige heldige med vejret herhjemme, og det er så ærgerligt at bruge en formue på solprodukter, som knap nok bliver taget i brug.

Produkterne er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne

Share:

2 Comments

  1. kathrine johansen
    1. september 2015 / 19:01

    Jeg bruger faktisk ikke solprodukter eller cremer når solen er her, altså solcreme, det fedter for mig på huden! 🙂

    Knus

    • Lullumut
      Forfatter
      1. september 2015 / 19:04

      Uha, nej det må du ikke sige til mig 🙂 Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at bruge solcreme/olie. Som jeg også skrev, har jeg virkelig prøvet at blive rød, og jeg kunne næsten ikke stå eller gå. Det skal ikke ske igen. Og ingen hudkræft til mig, tak 🙂 Håber du skifter mening med årene..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!