Kom med ind på mit kontor

Kom med ind på mit kontor. I formiddags fik jeg endelig taget en masse billeder af mit kontor. Mit kontor ligger på førstesalen i mit hus. På den ene side er mit soveværelse, og på den anden side er mit badeværelse. Jeg bor i et hjørnerækkehus, og kontoret er det eneste rum, der ikke støder op til naboer. Selvom mine naboer ikke larmer, er det det mest rolige rum. Helt perfekt.

Læs også: Skrivebordet

Faktisk er det ikke kun mit kontor. Bag ved mig har min kæreste sit eget skrivebord, og så har vi et stort skab i rummet. Skabet overtog vi fra de tidligere ejere, og det har fået lov til at blive stående. I det har vi bl.a. brætspil, bøger og billeder. Vi har også en kommode ved siden af skabet. I første omgang viser jeg kun min del af kontoret frem.

Da jeg boede i lejlighed, drømte jeg om et kontor, jeg kunne lukke mig inde på. Men hånden på hjertet bruger jeg det ikke ret tit. Det er nok mest, når min kæreste har venner på besøg, og de opholder sig i stuen. Når jeg en sjælden gang i mellem arbejder hjemmefra, sidder jeg nede i stuen. Men, mit kontor er nu ret hyggeligt, og jeg vil gerne sidde der noget oftere.

Kom med ind på mit kontor

Mit skrivebord er fra IKEA, og det var et, jeg havde i min stue i min gamle lejlighed. Stolen er også fra tidligere. Måske kan du huske begge dele fra dette blogindlæg. Lampen er for den sags skyld også tilbage fra min lejlighed af. Ja, sådan er det med gode favoritter. Skuffen til højre er min kærestes, mens jeg bruger den til venstre. I den har jeg notesblokke, objektiver til mit kamera, visitkort til bloggen m.m. Under mit skrivebord har jeg et net fra Culture. I det opbevarer jeg ting, jeg gerne vil blogge om.

Min ugeplan

Sidste nye tilføjelse til mit kontor er min ugeplan, som jeg var så heldig at vinde på Instagram. Den er 50 x 50 cm og udarbejdet i plexiglas. Den er fra Ugeplan.org, hvor jeg selv fik lov til at lave designet samt vælge skrifttypen. På min ugeplan står der i toppen “TO DO”, og i venstre side er listet ugedagene. Designet kan laves meget specifikt, men jeg har valgt min i et alsidigt design. På den måde kan den bruges i mange år og til mange forskellige noter. Jeg skriver i venstre kolonne, hvad jeg gerne vil blogge om i den pågældende uge. I højre kolonne skriver jeg, hvilke bloggerevents jeg er inviteret til. Det giver et super godt overblik, når jeg sidder ved mit skrivebord og skal samle mine tanker omkring ugen.


IKEA skrivebord // Ukendt skrivebordsstol // Huawei P9 smartphone // HP PC // Diverse bøger

Ukendt urtepotteskjuler // Vintage globus // House Doctor skrivebordslampe // Kähler Bellino lågkrukke

Jurlique håndcreme //Royal Copenhagen fyrfadsholder //  Woud Hinken mini flowerpot brugt til skrivegrej

Ugeplan.org ugeplan // ViSSEVASSE notesblok // Nomess Copenhagen bakke // Culture net


 

3 Comments

  1. Liselotte / Everyday Couture
    27. februar 2017 / 13:22

    WAUW!
    Hvor er det bare lækkert søde! Ville gerne have sådan et fint kontor 😀

    / Liselotte

    • Lullumut
      Forfatter
      28. februar 2017 / 08:18

      Tak, Liselotte – hvor er du sød 🙂 <3 Jeg synes også, der er blevet så fint, og nu skal jeg bare have det i brug lidt mere end spisebordet, haha 🙂 Det er jo bare en vane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!