Kartoffelsuppe med søde kartofler og porrer

Jeg kan oplyse jer om, at det ikke er særlig nemt at sidde og kigge på billeder af en lækker kartoffelsuppe, når jeg er på juicekur, haha. Oh my, sikke en opgave. Godt at jeg er halvvejs igennem. Nå, men I skal have opskriften på denne lækre kartoffelsuppe lavet på søde kartofler og porrer. Juicekur eller ej.

Min kæreste siger ofte, at det er længe siden, vi har fået hjemmelavet mad, og det bliver jeg jo ligesom nødt til at lytte til. Jeg kan bare utroligt godt lide koldskål, yoghurt, rugbrød med avokado og mozzarellaost etc. Plus jeg spiser varm mad til frokost på mit arbejde hver dag. Nå, men jeg tager kampen op, haha. Må lige skynde mig at tilføje, at det er altså ikke fordi, at det kun er mig, der laver mad i hjemmet.

Jeg har aldrig gjort mig i søde kartofler før, men hold op hvor smagte den suppe lækkert! Den smagte sødt på den delikate måde. Opskriften her er beregnet til to personer som enlig hovedret eller fire personer som forret. Den ender med at blive lidt rustik, hvilket jeg personligt godt kan lide. Brug evt. ristet bacon eller croutoner som topping.

Ingredienser:

  • Ca. 700 gram søde kartofler
  • 1 stor porre
  • 100 ml fløde
  • 1 liter hønsefond svarende til 1 liter kogende vand og 1 terning
  • 2 laubærblade
  • 2 nelliker
  • 1 tsk hakket hvidlød
  • 1 tsk dild

Fremgangsmåde:

  • Porren renses og skæres i små stykker
  • De søde kartofler skrælles og skæres i små stykker
  • Alle ingredienserne kommes i en stor gryde og bringes i kog
  • Lad det simre i ca. 15-20 minutter
  • Suppen køles af, og nelliker samt laubærblade tages op
  • Suppen blendes med en stavblender

Jeg elsker selv suppe og kunne spise det flere gange om ugen. Min kæreste, not so much. Spiser I meget suppe hjemme hos jer, og kan I evt. dele nogle gode suppeopskrifter?

Share:

3 Comments

  1. 27. september 2015 / 16:52

    Vi får tit suppe… men desideret opskrifter har jeg ikke mange af, jeg laver dem oftest a’la Stop Spild Af Mad. På den måde får jeg brugt alle grønsagsresterne 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      27. september 2015 / 21:46

      Hvilke supper laver du så? Tomatsuppe? Kartoffelsuppe? Jeg er vild med klar suppe med nudler og frisk dild 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!