Jeg er blevet gift

Det er længe siden. Det var absolut ikke meningen, at bloggen skulle ligge så øde hen her i august måned. Jeg har bare haft rigtig meget at se til. For det første har jeg haft rigtig travlt med at komme ind i alle rutinerne på mit nye arbejde. Sådan er det. Den slags kræver tid og tilvænning. Og så er jeg blevet gift og har været på bryllupsrejse. Hvis du følger med på Instagram @lullumut, er det næppe gået din næse forbi. Ellers kan du læse mere herunder.

Læs ogsåMit nye arbejde i møbelbranchen

Jeg er blevet gift

Lørdag den 19. august kl.13 blev jeg gift med min kæreste, som jeg har været sammen med siden 2004. Og som jeg har kendt siden 2001. Vi blev gift på Allerød Rådhus, hvor vores familier og venner mødte op. Efter et par ja’er og lidt at skåle på, kørte vi alle videre til Comwell Holte. Her var der reception med bryllupskage kl.15-17. Kl.18 mødtes vi alle igen til velkomstdrinks og par- og fællesbilleder. Efterfølgende var der middag og fest til langt ud på natten. Kl.9 mødtes vi til morgenmad.

Det var den absolut bedst tænkelige dag, hvis du spørger min mand og jeg. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre dag. Gæsterne var glade, maden var god, fotografen var sød, vejret var godt. Hvis vi kunne, ville vi gøre det hele om igen. Bare for at opleve den gode stemning. Heldigvis havde vi ferie i sidste uge, så mandag morgen fløj vi til Barcelona. Her holdt vi en uges skøn bryllupsrejse, som vi kom hjem fra i går eftermiddags. Vi var lidt i tvivl, om vi skulle afsted så kort tid efter den forfærdelige tragedie på La Rambla. Men alt gik godt, og der var politi over alt, så vi følte os meget sikre.

Nu er det hverdag igen med alt hvad der indebærer. Arbejde, vasketøj, opvask etc. Det skal blive godt at komme op i gear igen efter en uge med alt for meget god mad. Først i form af bryllupskage etc, og dernæst i form af bl.a. tapas og helados (is). Men, jeg trængte nu altså til den ferie oven på alt det bryllupsplanlægning. Jeg glæder mig helt vildt til at få gang i blogindlæggene igen. Lad mig gerne vide, hvis der er noget bestemt, du vil læse om. Mit bryllupstøj, invitationerne, min polterabend, Barcelona. Eller noget helt femte.

Imens jeg venter på billederne fra vores dygtige fotograf, kan du se et par fra Instagram. De er taget af Chau og mig.

15 Comments

  1. 9. september 2017 / 17:31

    Det er så dejligt for Jer! 🙂
    Billederne er simpelthen bare så gode!

    • Lullumut
      Forfatter
      12. september 2017 / 18:41

      Tak, dejligste Linda 🙂 <3
      Vi har fået så mange gode minder i form af billeder fra den dag 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      12. september 2017 / 18:40

      Tusind tak! :-*

  2. 30. august 2017 / 02:28

    Stort tillykke <3 Hvor er I fine, og hvor dejligt at læse, at både brylluppet og rejsen var lige som I ønskede 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      3. september 2017 / 20:16

      Tusind tak, søde Katrine 🙂 Alt gik rigtig godt <3

  3. Beauty Glam
    29. august 2017 / 22:22

    Stort tillykke med jeres bryllup!

    • Lullumut
      Forfatter
      3. september 2017 / 20:16

      Mange tak!

  4. Ida
    29. august 2017 / 09:58

    Øv jeg er så ked at, at jeg ikke kunne deltage til jeres bryllup 🙁 Men er glad for at I havde så dejlig en dag og at du var omgivet af dejlige mennesker <3
    Glæder mig til at se dig snart og så som gift kvinde 🙂 <3

    • Lullumut
      Forfatter
      3. september 2017 / 20:16

      Det var også rigtig dårlig timet 🙂 Vi havde en skøn dag, aften, nat og morgen 🙂
      I lige måde, vi ses lige om snart 🙂 <3

  5. Tina KH
    28. august 2017 / 10:17

    Så smuk du er:-)
    Gode billeder og et kæmpe stort tillykke til jer2 turtelduer:-)

    • Lullumut
      Forfatter
      28. august 2017 / 21:24

      Tusind tak, Tina! 🙂

  6. Liselotte / Everyday Couture
    28. august 2017 / 09:46

    Du er så smuk og ser så glad ud! <3

    Det lyder også som om i havde den dejligste aften 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      28. august 2017 / 21:23

      Tusind tak, søde 🙂 <3 Ja, jeg var, og er, også bare så glad 🙂 Det er vildt nu at være kone og mand. Lyder helt forkert 🙂
      Det var en super skøn dag og aften 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!