Huawei Ascend P7 lancering i Paris

Bonjour! Så er jeg hjemme fra Paris igen. En lidt kort men sindssygt fed tur med Huawei, som jeg er så glad for at have fået muligheden for at deltage ved. Formålet med turen var at deltage ved den globale produktlancering for den nye Huawei Ascend P7 smartphone. Ascend P7 er efterfølgeren til Ascend P6, som jeg skrev om HER. Det hele foregik ved først en produkt introduktion, hvor der blev fortalt om design, kameraer og funktioner i produktet. Efterfølgende var der demo showcase, hvor vi fik mulighed for selv at stå med Ascend P7 i hånden og tage billeder af den tæt på.

Produktspecifikationer:

  • Størrelse: 6,5 mm tynd og dermed den tyndeste 4G smartphone på markedet i dag.
  • Udseende: Kombineret i 7 lag. Glas bagside og dråbeformet metal på siderne. Ergonomisk design så den er nem at bruge med kun en hånd.
  • Kamera: Frontkamera til selfie billeder med 8 megapixel, og bagkamera med 13 megapixel. Det er den højeste opløsning på markedet for smartphones i dag. Mulighed for panorama funktion til groufie (gruppe) billeder. Billeder kan tages på 1,2 sekunder fra slukket tilstand.
  • Forbindelse: 4G LTE.
  • Funktioner: Bl.a. spejl funktion til make-up. Når telefonen når 10% på batteriniveauet, er der mulighed for at sætte den på standby i op til 1 døgn. Mulighed for at sætte eget SD kort i. Mere end 100 temaer og mulighed for at personliggøre.
  • Farver: Findes pt. i sort og hvid. Sart lyserød kommer til Danmark senere.
  • Pris: Den vejledende pris ligger på 3.000kr.
  • Køb den her: Siden i går har det været muligt at forudbestille den hos Telia, og fra den 23. maj kan den købes hos Call Me og Telia.

Jeg er meget positivt overrasket over denne smartphone. For det første er den virkelig pæn og strømlinet i designet. Derudover har den to super gode kameraer og nogle fede funktioner, og så koster den omkring halv pris af de nyeste iPhone og Samsung smartphones. Hvis I har lyst, kan I se en kort præsentationsvideo af Ascend P7 HER, og der ligger også en video fra selve produktlanceringen HER.

Alle deltagende journalister, inkl. jeg selv, ved pressekonferencen var så heldige at få en Huawei Ascend P7 med hjem til test og brug. Derfor vil jeg komme med en uddybende og grundig anmeldelse af denne smartphone, så snart jeg selv har fået testet de forskellige funktioner af i dybden. Stay tuned. Spørgsmål er som altid meget velkomne.

Rejsen er sponsoreret, men holdningerne er subjektive

16 Comments

  1. Anne Schmidt - WhatWhenWhere
    11. maj 2014 / 21:42

    Sagen ser godt nok fin og lækker ud – en eksklusiv sag er der vist tale om. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse din anmeldelse af telefonen… måske det bliver det nye hit? 🙂

    Bedste hilsner
    Anne

    • Lullumut
      Forfatter
      11. maj 2014 / 22:21

      Jeg bliver i hvert fald kun mere posivt overrasket, for hver ny funktion jeg opdager 🙂
      Desværre tror jeg, at mange er for glade for deres iPhones. Som er overpriced og virkelig hypet. Det er bare ikke en telefon for mig. Huawei derimod..

  2. 11. maj 2014 / 20:53

    Du er så sej Louise! godt gået… Du fortjener det.

    KH Chau

    • Lullumut
      Forfatter
      11. maj 2014 / 21:24

      Haha, tak. Du er sød 🙂 Det var en super fed oplevelse 🙂
      Knus

  3. BRUUN by BRUUN
    10. maj 2014 / 14:03

    Det lyder så spændende! Fedt, at du kom afsted! 😉

    /Linda

    • Lullumut
      Forfatter
      10. maj 2014 / 21:13

      Det var helt vildt spændende at høre om og deltage i 🙂 Ja, er så glad for, jeg fik muligheden 🙂

  4. Guapizimo
    9. maj 2014 / 12:47

    En tur til Paris OG en ny telefon, bestemt ikke dårligt 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      10. maj 2014 / 09:18

      Det er slet, slet ikke dårligt 🙂 Er også meget beæret. Det var en fed oplevelse, og P7’eren er også super nem. Nu brugte jeg Android i forvejen, så den er meget nem for mig at bruge. Og så stod min Samsung Galaxy SIII til en udskiftning alligevel 😉

  5. Trine
    8. maj 2014 / 22:08

    Fedt fedt…
    Glæder mig til at læse din anmeldelse for min iPhone er vidst ved at gå død og overvejer lidt noget andet…

    • Lullumut
      Forfatter
      10. maj 2014 / 09:17

      Mega fedt 🙂
      Jeg har taget P7’eren i brug torsdag aften, så jeg er i fuld gang med at skrive fordele og ulemper ned, som jeg deler med jer her på bloggen i løbet af næste uge 🙂 Der er selvfølgelig klart flest fordele 🙂 Og det bedste, prisen. Så jeg synes, du skal overveje den kraftigt 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      10. maj 2014 / 09:16

      Helt vildt fed oplevelse at få lov til at være med til 🙂 Er meget beæret over at være blevet udvalgt som eneste danske blogger til at deltage 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!