Guggenheim Museum i New York City

Jeg er på ingen måde museumstypen og går i det hele taget ikke ret meget op i kunst. Men arkitektur på den anden side er jeg ret vild med. Ja, jeg kan næsten få helt kilder i maven, når jeg ser en flot bygning. I dag vil jeg skrive lidt om Guggenheim Museum i New York City.

Guggenheim

I New York City er der rigtig mange ting at se, inkl. museer. Og dem er der nogle stykker af. Et af dem er Guggenheim. Første gang jeg var i New York handlede det mest om hygge, mad og shopping, mens jeg anden gang havde mere tid. Min kæreste og jeg valgte at besøge Guggenheim, fordi det skulle være virkelig fint. Samtidig var det så utrolig varmt udenfor, at det næsten ikke var til at holde varmen ud.

Jeg husker, at vi gik en lang tur op ad 5th Avenue. Forbi Central Park Zoo og The Metropolitan Museum of Art (The MET). Da vi endelig kom op til Guggenheim, var der kø, fordi der kun var en time til lukketid. Og netop fordi museet ikke havde åbent i lang tid endnu, måtte alle betale, hvad de ville. Det tilbud benyttede mange. Det vil sige, at vi betalte 1 dollar hver for entré, mens nogle betalte helt ned til 1 cent. Det kan godt lige betale sig at holde øje med deres hjemmeside for lukketider og priser. F.eks. er der lukket om torsdagen.

Kunsten på Guggenheim sagde hverken min kæreste eller jeg noget. Jo, der var da nogle enkelte sjove ting, heriblandt italiensk futurisme, men alle malerierne var ikke spændende. Men hold nu op hvor er det en smuk bygning. Både udvendigt og indvendigt. Det er ligesom et stort, hvidt sneglehus. Klart et besøg værd.

Besøg Guggenheim: 1071 5th Avenue. Mellem 88th Street og 89th Street

Share:

4 Comments

  1. Ida
    30. juni 2016 / 17:41

    Fed måde at logge kunder til, lige inden lukketid 🙂
    Jeg kender det ikke, men tænker at der ikke blive tid til så mange museums besøg, når jeg skal der ned og ikke så længe – wie 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      30. juni 2016 / 17:48

      Ja, det er ret smart 🙂 Det gjorde de også på et andet museum, men det var vist hele dagen.
      Du kan jo evt. kigge derind, hvis du ved Central Park i nærheden. Det var i hvert fald rart at komme lidt væk fra byens lumre varme 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      30. juni 2016 / 17:55

      Det er simpelthen så fint et museum 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!