Gæsteindlæg: Økologisk tøj behøver ikke at være..

Dyrt! Grimt! Svært at få fat på! Uformeligt! Hvad end du måske tror om økologisk tøj, så er det højst sandsynligt forkert. Hej, jeg hedder Johanne, og til daglig blogger jeg på Bedre Mode, hvor jeg prøver at vise vej i den jungle der er bæredygtighed og tøj. Det er stadig ikke let at finde bæredygtigt tøj alle steder i landet, men det er blevet meget lettere i løbet af de sidste par år. Det vil jeg gerne hjælpe til med.

Det har altid været vigtigt for mig at man ikke kunne se på tøjet at det var bæredygtigt eller økologisk. Jeg læser Fashion Management og går på et studie hvor mode fylder utroligt meget. Det er faktisk ret nemt at få tøjkrise på daglig basis når man går sammen med så mange smarte piger. Derfor er det også vigtigt for mig at følge nogen lunde med moden, og jeg falder lige så meget som andre for sæsonens trends. Det kan man heldigvis også godt inden for det jeg kalder “bedre” mode. Jeg tillader selvfølgelig ikke mig selv at smutte ind på strøget hver anden uge for et nyt fashion fix, men ved at lave lidt mere research og være velovervejet kan jeg sagtens opdatere min garderobe jævnligt med fine ting der både passer med min stil og mine værdier.

En af de ting jeg ofte foreslår at du kan starte med, er basis toppe, t-shirts og andet bomulds tøj. Økologisk bomuld er nemlig utrolig udbredt og nemt at få fat i, i alle prisklasser og i mange butikker.

Hvis man generelt stoler på at økologisk mad er bedre end ikke økologisk mad, så burde det være en no-brainer, men derfor hører jeg alligevel ofte at folk spørger mig; jamen hvordan er det bedre? Det kan være svært med et svar der giver mening, uden at vise skræmmebilleder, hvilket jeg ikke tænkt mig at gøre. Jeg vil hellere prøve at sige det meget enkelt: Økologisk bomuld er dyrket uden sprøjtemidler hvilket er meget bedre for;

  • Bønderne der dyrker og plukker det. Bomuld plukkes nemlig med håndkraft og ved at vælge økologisk skånes bønderne for kemikalier.
  • Planeten og jorden som opsuger alle de sprøjtemidler der sprøjtes på planterne
  • Dig – fordi der derfor ikke er spor af sprøjtemidler i dit tøj.

Men alt det er lige gyldigt hvis det ikke er fedt, sjovt og tilgængeligt. Det er det netop lige præcis blevet i løbet af de seneste år. Økologisk tøj fåes i alle prisklasser, farver og stil. Jeg har samlet et lille udpluk af det her. For mere bæredygtig shopping, tjek min link samling, hvor jeg har mere end 30 brands samlet på et sted.

Grå lang skjorte fra Vero Moda 280,- // Jeans fra Gina Tricot 499,-

Tørklæde fra Jackpot (Kvickly) 149,- // Aqua farvet T-shirt fra Jackpot (Kvickly) 129,-

Stribet T-shirt fra H&M 179,- // Lys kabelstrik fra Gina Tricot 159,-

Blondebluse fra Jackpot (Kvickly) 399,- // Grå t-shirt med twist fra Ecouture 345,-

Grå nederdel fra Vero Moda 179,-

Share:

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!