Gæsteblogger #1: Anna fra Sweet Petroleum

Her kommer det første gæsteblogger indlæg i rækken. Vi starter ud med Anna, som blogger på Sweet Petroleum. Anna blogger primært om mad og skønhed men også om tattoos og meget mere. En skøn blog med masser af personlighed. Og så har jeg været så heldig at møde den smukke Anna til et bloggerevent sidste år.

*

Hej alle Lullumuts læsere! Jeg har været så heldig at få lov at gæsteblogge lidt her i dag, og jeg har valgt at fortælle om min sidste fredag. Dér var jeg nemlig med hele den pukkelryggede en tur i Tivoli. Vi skulle nemlig spise på  Færgekroen, og derefter en tur i Glassalen og se ‘Revyperler’, min  moster har nemlig syet kostumerne skal I se, så hun havde en håndfuld  billetter , det er jo altid rart 😉

Men først stod den på middag  på Færgekroen. Jeg har aldrig været der før, og der er virkelig  hyggeligt! Vi sad udenfor på terrassen som ligger halvt ude i  Tivolisøen, og heldigvis var der halvtag, for vejrguderne åbnede mildest talt for sluserne, det stod jo ned i stænger! Men det gjorde det  faktisk bare lidt mere hyggeligt. Nå, men jeg bestilte unghanebryst med  frisk pasta og stegte svampe. Jeg var desværre ret skuffet. Kødet havde  god smag, men det var virkelig tørt, pastaen var uden smag og der var  ingen sauce. Lidt øv, det kunne have været super lækkert. Min søster fik blåmuslinger, som vidst var en succes, og jeg smagte da lige lidt af  den lækre suppe med fløde, hvidløg og grøntsager. Den var lækker! De andre var vidst også tilfredse med deres wienerschnitzeler og hvad de  ellers fik. Så jeg var nok bare uheldig. Lidt ærgerligt, for der var jo  så hyggeligt, så hvis min mad havde været i top ville det have været  perfekt!

Da vi havde spist var regnen stoppet, og vi gik over i Glassalen. Forestillingen stod som sagt på “Revyperler” som er en lille samling af nogle af de bedste numre fra diverse revyer, og skuespillerne var Tommy Kenter, Max Hansen, Anne Herdorf og Gunvor  Reynberg. Jeg har aldrig været til revy før, så det var lidt en ny genre der skulle testes, og det var da også ganske underholdende og konstant  under bæltestedet. Nogle af numrene var lidt langtrukne synes jeg, men jeg var nu godt underholdt, og det var altså nogle fine 50’er  inspirerede kjoler min moster havde syet! Måske hun kan lave en til mig  😉  Så hvis man er til revyer synes jeg da man skal få sin popo ind i  Tivoli 😉 Tak fordi I læste med, og kom gerne forbi min blog. Jeg skriver om alt det jeg godt kan lide, så det er mad, hygge, lidt beauty og meget mere! 😉 Mys mys fra Anna, Sweet Petroleum

Følg bloggen på Bloglovin’ | Like bloggen på Facebook

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!