Franske fristelser

Jeg havde knap 1 time på egen hånd i Paris, og jeg vidste godt, hvad den skulle bruges på. Hjemmefra havde jeg skrevet en kort liste med franske apoteker produkter, som eftersigende skulle koste omkring halvdelen i Frankrig end i Danmark. Heldigvis lå der et apotek lige over for vores hotel, så jeg løb ind og smed lidt blandede franske fristelser i min kurv. Det blev til følgende.

Nuxe håndcremen (75 ml) bruger jeg i forvejen, og den er jeg rigtig glad for, så nu er jeg begyndt på min 2. tube. Den dufter godt af honning og fungerer godt på både vintertørre hænder samt resten af året. Jeg har skrevet en anmeldelse af den HER. Jeg gav 70kr. for den, og herhjemme koster den ofte 95kr. Find den bl.a. HER.

Embryolisse ansigtscremen (75 ml) er jeg også rigtig glad for. Den har jeg haft adskillige tuber af. Konsistensen er helt perfekt og lægger sig  blødt på huden. Jeg slap 105kr. for den, hvor den herhjemme ofte koster 199kr. pr. stk. eller 2 for 299kr. Den kan bl.a. købes HER.

Både Bioderma ansigtsrensen (500 ml) og Klorane tørshampoo’en (150 ml) er nye for mig, og jeg har endnu tilgode at prøve dem. Jeg har bare læst så godt om begge produkter, at jeg bliver nødt til selv at prøve dem. Bioderma gav jeg 86kr. for, og Klorane kostede 101kr. for begge 2. Begge produkter kan købes på det lokale apotek, men jeg kan desværre ikke finde dem online.

Jeg fik brugt 362kr. i alt, og det er jeg ganske tilfreds med, når jeg tænker på, hvad jeg har sparet af moneter. Jeg kunne sagtens have købt mere men begrænsede mig til ting, jeg bruger hver dag, og så skulle jeg også tilbage til hotellet. Har I erfaring med disse produkter?

Share:

12 Comments

  1. Guapizimo
    14. maj 2014 / 11:57

    Lækre sager, håndcremen er det eneste jeg ikke har prøvet og Bioderma er jeg ret sikkert på at du bliver glad for 🙂

    Har du egentligt prøvet tørshampoo fra Batiste? Jeg mener at de har en til mørkt hår, som du måske kan finde billigt online et sted.

    • Lullumut
      Forfatter
      16. maj 2014 / 11:36

      Åh, du bliver næsten nødt til at prøve håndcremen så 🙂 Ja, jeg glæder mig til at tage den i brug 🙂
      Nej, det har jeg faktisk ikke. Men jeg har bestilt en, som jeg glæder mig til at prøve. Nu er de også blevet lidt mere tilgængelige end tidligere. Tak 🙂

  2. Karina
    13. maj 2014 / 20:15

    Det er virkelig nogle lækre produkter du har fået 🙂 Jeg har dog ikke prøvet Bioderma, men den skal jeg altså prøve en dag 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      13. maj 2014 / 20:58

      Jeg blev bare nødt til at købe dem med hjem 🙂 Du må kigge efter den, næste gang du skal på dit lokale apotek 🙂

  3. 13. maj 2014 / 14:17

    Bioderma har jeg også hørt rigtig meget godt om! De er begyndt at sælge dem herhjemme til omkring 100 kr 😛

    • Lullumut
      Forfatter
      13. maj 2014 / 20:57

      Ja, de kan købes på de lokale apoteker 🙂 Men det er ikke billigt. Så lige at 100 ml koster 100kr. Hvor jeg gav 86kr. for 500 ml. Vild forskel 🙂

  4. Ida
    13. maj 2014 / 12:05

    Hvor lækkert. Kan godt forstå du brugte din time der 🙂 jeg har desværre ikke erfaring med produkterne. Men har noget fra NUXE og det er jeg rigtig glad for 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      13. maj 2014 / 20:56

      Ja, jeg måtte have et par minder fra Paris med hjem 😉 Du må prøve især Embryolisse ved lejlighed. Det bliver desværre et dyrt bekendtskab 😉 Nuxe er også godt 🙂

  5. Fru Striib
    13. maj 2014 / 11:20

    Jeg elsker Nuxe håndcremen og skal have fati Bioderma makeupfjerneren.

    Tørshampooen giver mig desværre et hvidt/gråt skær i mit mørke hår, så den holder stille inde i skabet. Der findes flere mærker der laver tørshampoo til brunetter.

    Lækre sager anyways

    • Lullumut
      Forfatter
      13. maj 2014 / 20:55

      Den er så god, håndcremen 🙂 Du kan købe Bioderma på dit lokale apotek 🙂
      Øv. Hvor kedeligt. Jeg har også flere gange købt dem til mørkt hår, men de er bare ikke lige så billige/tilgængelige. Har du prøvet at spraye det på længere afstand, lade det tørre og så redde håret? Synes sjældent jeg får hvidt i på den måde.
      Ja, jeg kunne ikke lade være 🙂

  6. Liselotte / Everyday Couture
    13. maj 2014 / 09:37

    Jeg shopper også altid amok på de franske og italienske apotekter.
    Bioderma er klart en favorit! Nuxe er jeg også storforbruger af, så de ryger også i min kurv.Fantastik når man virkelig føler at man får noget for pengene 🙂

    / Liselotte

    • Lullumut
      Forfatter
      13. maj 2014 / 20:49

      Det kan jeg godt forstå 🙂 Det ville jeg også gøre, hvis jeg kom der lidt oftere end med 10 års mellemrum 🙂
      Dejligt at høre, Bioderma er en favorit. Ja, Nuxe laver jo alt godt 🙂 Og det gjorde jeg 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!