Sidste år besluttede jeg mig for at læse flere bøger i 2017. Helst 12 bøger – en bog om måneden. Jeg startede ret godt ud og nåede helt op på fem-seks bøger. Så blev jeg gravid, planlagde bryllup og startede på et nyt fuldtidsarbejde. Det hele resulterede i enorm træthed, dårlig koncentration og andre prioriteringer. Men. Nu er jeg ved at være klar igen. Bare til at læse lidt mere end få sider ad gangen. Og jeg glæder mig. Her nævner jeg fem bøger jeg glæder mig til at læse. Hvis jeg ikke når dem i løbet af efteråret, håber jeg på at nå dem, når jeg går på barsel. Altså, inden der kommer en baby, haha.
Læs også: Ti små åndedrag af K.A. Tucker
Hvor lagde jeg babyen af Julia Lahme
Denne bog er bestemt ikke nogen nyhed. Jeg har bare ikke følt, jeg har været i målgruppen for den, før nu. Hvor lagde jeg babyen handler om afsløringer fra en nybagt mor. Bogen handler om Julia selv og hendes op- og nedture i forbindelse med at blive mor. Den er skrevet i dagbogsformat a la Bridget Jones og med et glimt i øjet. Jeg gik i gang med at læse den i slutningen af juli, da jeg var i sommerhus på Fejø. Jeg fik læst en del men mangler stadig over halvdelen. Regner med at færdiggøre den her i september, inden jeg skal aflevere den på biblioteket. Find bogen HER til 129,95kr.
Det ender med os af Colleen Hoover
Jeg modtog Det ender med os med posten i slutningen af maj. Nåede desværre kun et par enkelte sider, inden jeg tabte koncentrationen. Glæder mig sådan til at læse denne bog. Jeg trænger til at læse en god kærlighedshistorie, og jeg er vild med young adult og new adult genrerne. Omend jeg aldrig kan huske forskellen på dem. Det ender med os siges at være virkelig god. Og også ret sørgeligt. Forestiller mig den er læst i løbet af en weekend, når jeg først får den suget til mig. Køb den HER til kr. 196,67kr.
40 uger efter af Cana Buttenschøn
Nu på torsdag udkommer Cana Buttenschøns bog 40 uger efter. Den er en kærlig håndsrækning til nybagte mødre og beskriver de første 40 uger efter fødslen. Glæder mig til at få gode tips af skønne og sjove Cana. Så skal det hele nok komme til at hænge bare en lille bitte smule sammen. Synes der er så mange bøger om tiden inden en babys ankomst. Jeg tager en dag ad gangen. Holder mig fra de ting, jeg ikke må spise og drikke og tager en lur, når jeg er træt. Derhjemme altså, haha. Men alt det efter fødslen ved jeg ikke ret meget om, så det glæder jeg mig til at læse om. Bestil bogen HER til 179,96kr.
Toscana tur og retur af Åsa Hellberg
Toscana tur og retur handler om to kvinder, som kører på motorcykel til Toscana. Det er en romantisk komedie, og jeg glæder mig til at forlænge sommeren ved at læse den. Modtog den som e-bog engang sidste år men kom desværre aldrig rigtig i gang med den. Måske fordi den ikke ligger fysisk på mit bord. Den koster 132,94kr. lige HER.
Yummy Mummy af Charlotte Torpegaard
Ja, titlen siger næsten sig selv. Vil du være en yummi mummy, skal du læse denne bog. Den er fyldt med uundværlige skønhedstips til gravide og nybagte mødre. Jeg har kigget lidt i den. Og selvom der er kommet nye produkter til sidenhen, er der sikkert stadig en masse gode. Lige nu går det fint med mit udseende. Min hud i ansigtet har f.eks. ikke været så pæn og ensartet længe. Men, jeg glæder mig til quick fix tips, når det hele kommer til at hænge lidt. Find bogen HER til 246,16kr.
Hvilke bøger har du selv på ønskelisten for de kommende måneder?
Bøgerne Det ender med os og Toscana tur retur er modtaget i forbindelse med bloggen. Jeg har selv valgt at nævne dem. Holdningerne er som altid mine egne.
Jeg ser din liste er “centeret” og dine lykkelige omstændigheder 😉 Jeg vil også lige dertil anbefale Mette Mølbak “Mor på høje hæle”
På min egen liste så glæder jeg mig meget til den nye Lisbeth Salander bog, og så tror jeg at jeg vil genlæse Erik Mortensens “Ej blot til pynt”.
/Annette
Forfatter
Haha ja, sådan en lille bebs fylder lidt i tankerne 🙂 Hvordan gør man osv..
Tak for tip om Mette Mølbak. Jeg kendte den godt men havde glemt den, så den er straks kommet med ¨på listen 🙂
Uh ja, Lisbeth Salander er også blevet en klassiker efterhånden 🙂