Et halvt år med Baby A

Der er nu gået et halvt år med Baby A. Fredag i sidste uge rundede han et halvt år. Et halvt år! Om jeg begriber, hvor tiden bliver af. Det er så kliché at skrive, men tiden forsvinder virkelig mellem fingrene på mig. Jeg føler lige, vi er kommet hjem fra hospitalet med ham.

Læs også: Tre måneder med Baby A

Den første tid

Jeg husker så tydeligt den første tid med min søn. Den kærlighed der opstår mellem to mennesker. Som om vi havde kendt hinanden i mange år. Han var lige der i mine arme. Snasket, skrigende og skrøbelig. Og han duftede så dejligt. Det synes jeg i øvrigt stadig, han gør. Da vi kom hjem fra hospitalet med ham, tænkte jeg “hvornår kommer der en voksen”? Det tror jeg er en klassisk tanke som nybagt førstegangs-forælder. For hver dag og nat der går, bliver jeg mere og mere rolig. Når jeg vågner om morgenen, og han ligger og smiler til mig fra sin seng ved siden af. Jeg kan finde ud af at passe et lille bitte mini menneske. Det er så vild en oplevelse. Og jeg elsker at kunne dele den med min mand.

Det er forkert at skrive, jeg ikke kan forestille mig livet uden min baby. For det kan jeg godt. Den er kun et halvt år væk. Mit liv er et andet nu. Et anderledes liv men ikke et dårligere liv. Nu er der bare en lille dreng, som er afhængig af mig. Afhængig af min modermælk. Afhængig af mine trygge arme til at trøste ham under træthed, eller når han bliver overvældet af livet. Jeg elsker det. Han er en gave. Og for hver dag vender jeg mig mere og mere til at sætte mine egne behov til sidst. Det er ok. For der kommer også en dag. Forhåbentlig først om rigtig mange år. Hvor han ikke længere vil være i mine trygge arme. Hvor han bliver voksen og vil stå på egne ben. Så indtil da vil jeg nyde hvert et vågent øjeblik og hvert et smil fra ham.

Læs også: Et døgn i mit liv

Min fødselsberetning

Mht. min fødselsberetning føler jeg så småt, jeg er ved at være klar til at udgive den. Jeg har skrevet den i tre dele. Del et handler om de sidste dage op til min første ve samt de første veer derhjemme. I del to fortæller jeg om ankomsten til hospitalet og selve fødslen. Del tre handler om den første tid efter fødslen og vores ophold på neonatalafdelingen. Jeg har valgt at dele min fødselsberetning op i tre separate dele, så det ikke bliver et alt for langt blogindlæg. Hvis du er en af dem, der gerne vil læse den – vil du så gerne læse den i en eller tre dele? Jeg kan nemlig godt forholde mig til, hvis du vil synes, det er træls at vente på næste del.

Benetton buksedragt til baby // Daniel Wellington ur