Photo credit: Monica Hjelmslund. Torsdag kl.10 for præcis to uger siden stod min mand pludselig i døren på min arbejdsplads. Jeg blev glad for at se ham men også lidt forundret. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor han ikke selv var på arbejde. Han ville gerne snakke med mig privat, og vi gik ud i køkkenet. Han spurgte, om jeg havde snakket med min søster, og det havde jeg ikke. Straks tænkte jeg, at der var sket hende eller min niece noget. Måske min mor. Så siger min mand “din far er død”. Undskyld, hvad? Jeg snakkede jo i telefon med ham aftenen forinden.
Inden jeg får set mig om, har mine kollegaer sat autosvar på min mail og sendt mig ud ad døren. I bilen fisker jeg min telefon op af tasken. Jeg ser de mange opkald og en meget desperat sms fra min søster. Kort efter samler vi min søster op, og så går turen ellers mod Lolland. Vi skal nå en færge til Fejø, hvor min mor og far befinder sig. Da vi holder ved færgen et par timer senere, ser vi en Falck bil. Den bil som skal have min far med tilbage. Mændene i bilen lover at give os alt den tid, vi har brug for.
Min mor græder. Råber og græder. Men hun er glad for at se os. Min mand går først ind i værelset, hvor min far ligger. En rigtig gentleman. Han kommer ud med tårer i øjnene men siger, at vi roligt kan se ham. Og der ligger han. Min kære far. Helt rolig og afslappet og midt i en solstråle fra vinduet. Når det nu skulle være, var det et rigtig rart syn.
Som jeg nævnte i dette blogindlæg, havde min far dårligt hjerte. Vi havde vidst det siden juli, men vi var ikke klar over, hvor alvorligt det var. Det tror jeg heller ikke, han selv var klar over. Han fik medicin hver dag men levede ellers et normalt liv.
Et farvel til min kære far
Det her blogindlæg er hårdt at skrive for mig. Men også terapeutisk og rart. Det er forbundet med minder fra de sidste 31 år af mit liv. Jeg blev væk fra mit arbejde den torsdag, dagen efter og så var det weekend. Sidste mandag var jeg tilbage på mit arbejde igen. Mine kollegaer har været så søde og støttende. De sendte mig blomster om fredagen, og de har uddelt kram. Og bare givet mig plads til at være mig selv.
I dag bliver en hård dag. Det bliver nemlig et farvel til min kære far, som skal bisættes senere på dagen. Jeg nåede desværre ikke at sige farvel til ham. Men jeg nåede at snakke med ham en sidste gang. Og jeg nåede at se ham, inden han blev kørt væk. Jeg fik også set ham en sidste gang, da han blev lagt i sin kiste i tirsdags. Det var dog ikke noget rart syn. Han havde trods alt ligget på køl i 12 dage.
For kun to måneder siden blev jeg gift, og der var jeg så heldig at have min far med. Han var glad, og han nød det så meget. Glæden, festen, maden. At hans lille pige blev gift. Desværre når han ikke at møde sit barnebarn. Min kommende søn. Det er det, der gør allermest ondt på mig. Han glædede sig så meget, og han spurgte så meget ind til, hvordan jeg havde det under min graviditet.
Læs også: De sidste par uger på godt og ondt
Søde pige, jeg tænker så meget på jer <3
Massere af kram fra mig og mor <3
Forfatter
Tak søde <3 Hils din mor også sig tak også 🙂
kondolere <3
– og sikke et skønt billede! Dejligt at han nåede at være med til jeres bryllup <3
Forfatter
Tak <3
Jaaa, det er så dejligt - han var nok ved at fortælle en sjov historie eller joke på det tidspunkt 🙂 Jeg kan desværre ikke huske, hvad det var..
Åhr <3 Det gør mig så ondt, Louise. Jeg kondolerer, og sender mine varmeste tanker til dig og din familie. Kram <3
Forfatter
Tak Katrine 🙂 Og jeg kondolerer også <3
Åh hvor gør det ondt at læse. Jeg kondolere og sender en masse tanker afsted i jeres retning! <3 <3 <3
Knus
Forfatter
Tusind tak, søde Stine <3 🙂
Puha søde, sidder her med tårer i øjnene og gåsehud!
Det er simpelthen så smukt skrevet <3
Jeg håber du er ok og sender en masse masse kram <3
Forfatter
Tusind tak, søde <3 Jeg synes, det er hårdt men har heldigvis en dejlig familie og hjertet fyldt med gode minder 🙂
Kære Louise.
Puha, dine ord rammer mig lige i hjertet og tårene begyndte at trille, midt på en restaurant på lanzarote, da jeg læste dem. Dit indlæg er så fyldt med kærlighed til din far, man kan mærke det ud gennem skærmen ❤️ Det gør mig så ondt, at I så pludselig og uventet har mistet ham. Hvor var det godt, at han nåede at se dig blive gift. Og selvom det er utrolig trist, at han ikke nåede at møde jeres søn, så tænker jeg, at det, at han vidste det – og glædede sig – forhåbentlig med tiden kan blive et dejligt minde.
Jeg blev gravid ca et år efter min far døde og det var og er stadig så underligt, at min søn aldrig kommer til at møde sin morfar. Men når han bliver ældre, så skal vi snakke om ham. Se på billeder. Og jeg vil fortælle ham om alle de fjollede og dejlige ting han gjorde da jeg var barn. Hvor stolt han ville have været af ham.
Jeg har endnu ikke haft ham med på kirkegården – det er han for lille til at forstå. Men jeg besøgte min fars gravsted ofte under min graviditet. Det var underligt at stå der med et sparkede barn i maven. Men det gav mig også noget ro.
Mange kondolencer og tanker herfra. Også til din familie. Godt du er omgivet af gode mennesker. Det betyder alverden
Forfatter
Tusind tak for din kommentar, Tine. Den varmer så meget <3 Jeg håber, du havde en god ferie 🙂
Det er helt sikkert allerede et dejligt minde, at min far nåede at være med til mit bryllup. Og masser af dejlige billeder 🙂
I morgen skal jeg hente urnen, og snart skal min fars aske spredes i vandet ved Fejø. Så jeg vil se frem til at gå lange ture langs med vandet og mindes ham på den måde. Også med min søn i hånden om nogle år 🙂
Igen, tak - og jeg håber, du har det godt <3
Det gøre mig ondt . At du har mistede din far ..Jeg kondolere ..Jeg føler med dig og din familie i den svære tid ..
Knus
Forfatter
Tak <3
Det er jeg godt nok ked af at høre. Kondolerer.
Det var dejligt han nåede at se sin smukke datter blive gift og det er jeg sikker på han har nydt.
Alt godt til jer.
Forfatter
Tusind tak <3
Ja, jeg er så glad for, jeg havde ham ved min side. Han sad lige til højre for mig ved bordet, og han holdt en dejlig tale 🙂
Det gør mig så ondt med at du har mistet din far.
Jeg håber det bliver et smukt farvel og et evigt minde.
For to dage siden tændte jeg lys ved min mors mindested, så jeg kender det med lige pludseligt at miste en forældre.
Hilsner og tanker din vej.
Forfatter
Mange tak, Tina. Jeg håber, vejret klarer lidt op, og det bliver en flot dag 🙂
Det er så hårdt at miste. Og især en forælder. Uanset ens egen alder bliver det aldrig nemt <3
For pokker da…. det gør mig ondt.
Jeg håber, at I, trods alt, får en fin dag idag. Og at du føler, du har fået sagt ordentligt farvel til ham.
Mange kondolencer – og kram til jer.
Forfatter
Tusind tak for din kommentar, Signe <3 Jeg håber også, det bliver den fineste dag..
Kram