Jeg har været MIA på bloggen en lille uges tid. For det første har jeg brugt tiden på at flytte og pakke ud det nye sted. Min kæreste og jeg flyttede i lørdags, hvor vi fik hjælp af søde venner og familiemedlemmer. Tak til dem! Da vi var færdige og satte os til at spise flyttepizza, begyndte sneen at dale. Perfekt timing. Huset roder med kasser og ting. Selvom vi er flyttet til dobbelt antal kvm, skal alle tingene have nye pladser. Nogle af vores ting skal også op på vores loft, sælges eller gives væk. Det er alt sammen lidt nemmere, nu hvor vi bor her og kan se den reelle plads. Derudover har jeg fået længere vej til job, så mit vækkeur ringer tidligere end hidtil. Det er alt sammen en masse nye rutiner, der lige skal tilpasses, men når vi har vendet os til dem, bliver det rigtig godt. Det føles helt rigtigt nede i maven. I weekenden skal den gamle lejlighed klargøres, så den kan overdrages til den nye ejer i næste uge.
Den anden grund til mit fravær er, at der desværre er sket et dødsfald i den nærmeste familie. Det er noget, min kæreste og jeg har forsøgt at forberede os på i både år, måneder og uger, men alligevel skete det så pludselig, at det var lige som at få en mavepuster. Det positive ved at flytte samtidig er, at vi holder os selv beskæftigede på arbejde om dagen og med at pakke ud, sortere og sætte på plads om aftenen. Det mindre gode er, at vi finder rigtig mange minder, mens vi rydder op, og de gør ondt og skal bearbejdes. I morgen skal vi til bisættelse.
Jeg håber, jeg får noget mere overskud til bloggen i weekenden. Indtil da kan I følge med på både Instagram og Snapchat under @lullumut, hvor jeg er flittig til at opdatere.
Hvor er det godt flytningen er gået godt – men er ked af at høre om dødsfaldet. Kondolerer og håber du er OK 🙂
Forfatter
Ja, det gik hurtigt og smertefrit. Nu er næste skridt at få overleveret lejligheden.
Mange tak. Både jeg og min kæreste er ok 🙂 Det hjælper lidt at komme på den anden side af bisættelsen. Det var smukt vejr, en god tale og mange rare ansigter.
Må jeg først og fremmest kondolere, det gør mig ondt på jeres vegne.
Tillykke med jeres nye flotte hjem, giver stemning med sne:-)
Husk når flytteræset er overstået kommer sorgen væltende!
Hilsner og mange tanker.
Forfatter
Mange tak. Den slags er aldrig sjovt, uanset om det er tæt på eller ej.
Tusind tak. Ja, og jeg er vinterbarn, så jeg ellers sne.
Ja, den bliver svær at undgå.
Hvor lyder det bare hyggeligt med sne til flyttepizzaen 🙂 Jeg glæder mig til at se hvordan i indretter jer.
Puha det lyder ikke rart, jeg kondolerer mange gange.
/Camilla
Forfatter
Det var ret hyggeligt, bortset fra at de fleste gerne ville hjem, mens vejret var nogenlunde 🙂 Jeg lover at vise nogle flere billeder, når her bliver lidt mere beboeligt 🙂
Det var det heller ikke. Tak 🙂