En forvirrende vuggestuestart

MOMMY MONDAY // Et nyt tiltag har ramt bloggen. Mommy Monday. Det bliver en type blogindlæg, hvor jeg vil skrive alt omkring det at blive mor. Mine tanker og oplevelser. Nogle gange kort. Andre gange langt. Som f.eks. i dag hvor jeg har meget på hjertet. Det er ikke sikkert, det bliver hver mandag men så vidt muligt. Og i dag skal det handle lidt om en forvirrende vuggestuestart.

Dagpleje eller vuggestue

Først og fremmest er der ikke noget rigtigt eller forkert i forhold til at vælge dagpleje eller vuggestue. Det er et religions-spørgsmål. Både min mand og jeg er heldigvis rørende enige om, at Baby A skal i vuggestue frem for dagpleje. Der er helt sikkert fordele og ulemper ved begge dele, men jeg tror på, vi bliver glade for beslutningen om vuggestue.

Tilmelding uden pladsgaranti

Her hvor vi bor er der tre vuggestuer. I januar var vi forbi og besøge den ene af vuggestuerne. Den der ligger tættest på og som vi fik anbefalet af flere naboer. Vi syntes så godt om stedet, og ikke mindst beliggenheden, at vi skrev os op til stedet hos Allerød Kommune. Dog uden pladsgaranti. Helt ærligt, hvor mange børn kunne der lige være i vores lille by.

Det viste sig at være en fejl, og vi blev ved med at komme bag i køen. Vi var ellers gået fra nr. 35 til nr. fem i august. Jeg fik ringet til kommunen og fik ændret til med pladsgaranti. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre efter en periode på tre måneder. Lige i tid til min opstart på arbejdet. Phew.

Første besøg i vuggestuen

Vi fik en mail fra kommunen om, at vi havde fået plads i en af de tre vuggestuer i byen fra midten af november. Lidt sent i forhold til min tilbagevenden på arbejdet, men helt perfekt at vi ikke skulle ud af byen for at bringe og hente. Efter lidt ringen frem og tilbage får vi at vide, at vi desværre ikke kan komme til den vuggestue, vi oprindeligt havde ansøgt pga. pladsmangel. Pokkers. Vi beslutter os for en af de andre, som nu også virker fin, men som bare ligger lidt længere væk. Torsdag den 11. oktober besøger vi vuggestuen efter aftale. Alt er fint igen, og vi glæder os til at opstart i midten af november.

Læs eller genlæs: Ni måneder med Baby A

En forvirrende vuggestuestart

Midt i oktober modtager min mand en mail fra vuggestuen. Jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke får samme information, så det er heldigt, han sender den videre til mig. I mailen skriver vuggestuen, at de glæder sig til opstart den 1. november. Hov, 1. november. Det er jo om to uger. Vi snakker meget og længe om det, og jeg hiver fat i min mor, min søster, min mødregruppe. Skal vi lade Baby A starte to uger før? Er han klar til det? Og endnu vigtigere. Er jeg klar til det? Jeg har været sammen med ham i halvandet år. Først ni måneder inde i min mave. Og så ni måneder – dag og nat. Jeg har på det tidspunkt været væk fra ham i højest fire timer i træk. Én gang. Livet med amning. Jeg har mig et par tudeture. Er der virkelig kun to uger til, at jeg skal aflevere min store, lille baby til fremmede mennesker.

Konklusionen bliver fra både mig og min mand og fra alle de andre, at Baby A er mega klar til at starte i vuggestue. Faktisk mere end klar. Han kravler, rejser sig op ad alt, går rundt langs med ting, tager fat i alt, er nysgerrig, pludrer løs, spiser rigtig mad. Han er så klar til vuggestue. Jeg indfinder mig med det og beslutter mig for at lede efter regntøj, termotøj og what not.

Et par dage senere. Min mand modtager en ny mail. Der er sket en fejl, og Baby A skal først starte i vuggestue i midten af november. Jeg er lettet men samtidig noget så forvirret. Har brugt så meget energi på det. Tænk sig at lave den slags løjer med en über følsom førstegangsmor.