Det er årets sidste dag. 2016 er slut lige om straks. Og på den anden side venter 2017. Et helt nyt år, som du kan tage hul på. Og du kan gøre med det, lige som du har lyst. Hvis vi lige ser bort fra alle de udefrakommende faktorer. Personligt glæder jeg mig til at tage hul på et helt nyt år. Jeg føler, jeg har udviklet mig meget på det personlige plan i 2016, og 2017 har jeg gode planer for. Du ønskes et rigtig godt nytår fra mig. Tusind tak fordi du læser med her på bloggen. Det sætter jeg kæmpe stor pris på. Og jeg sætter især stor pris på, når du lægger en kommentar og giver mig konstruktiv kritik. Tak! Jeg glæder mig til at vende tilbage til bloggen i 2017 med en masse gode blogindlæg.
Godt nytår!
Nu må jeg hellere se at få mine BaByliss Clip & Curl ud af håret. Er vildt spændt på det, for jeg har nemlig ikke prøvet dem før. Men jeg har kigget på YouTube, og det kan blive ret flot. Aftenen står på hygge med min kæreste og min familie. Vi skal have fondue og chokolademousse med friskskåret frugt til. Nøj, jeg glæder mig! Det er mange år siden, jeg har fået fondue, og det er jo mega godt. Hvad er dine planer for i aften?
Vindere
Jeg har i øvrigt udtrukket ikke mindre end syv heldige vindere af mine konkurrencer her i december. Alle er blevet nævnt i det enkelte blogindlæg samt har fået direkte besked pr. e-mail. Så husk endelig at tjekke din indbakke og din spambakke. Det er så ærgerligt at gå glip af en lækker præmie.
Gina Tricot taske // Anastasia lipgloss // Bianco Footwear sko
Godt nytår!
Forfatter
Tak! :-*
Rigtig godt nytår 🙂
Min aften blev brugt i selskab med et par søde piger, god mad og rødvin 🙂
Forfatter
Tusind tak 🙂
Det så også virkelig hyggeligt ud 🙂