Dagens 260714 – I New York

Det blev ikke til så mange outfit billeder i New York, men det blev da til et par stykker. For det første var mit tøj mere praktisk end elegant til de lange dage på farten, og for det andet var det varmere end varmt.

En af de første aftener så jeg sådan her ud, da vi skulle i biografen og se Hercules i IMAX 3D. Super fed film. På vej i biografen kom vi lige forbi Cake Boss Café, men vi nøjedes altså med kun at kigge på kagerne. De så ganske gode ud, men der var så meget andet mere spændende at bruge kalorierne på. Hos Cake Boss Café var der denne fine væg, så det var jo oplagt at tage et billede der.

Jeg ville gerne have haft sandaler på til min nederdel, men jeg fik smadret mine fødder fuldstændigt den første dag, fordi vi skulle se det hele. Så typisk os. Vi gik fra 49th Street, ned mod Washington Square Park og Bleecker Street. Fortsatte ned til Memorial Park, op langs Hudson River, op ad The High Line og hjem til hotellet på 49th Street. Og så lige med 40 stop undervejs i butikker og på caféer. Så jeg kunne faktisk stort set ikke gå dagen efter, og derfor holdt jeg mig primært i sneakers. Tænk hvis vi skulle få flere lidt for gode idéer.

Både nederdelen og t-shirten er nye her på bloggen. Nederdelen manglede jeg egentlig ikke, men jeg havde et skaterskirt på min ønskeliste, og denne har lidt af det snit over sig. Den er blød og falder noget så pænt. T-shirten fik jeg til 21kr, fordi jeg havde et gavekort. Den er helt fantastisk blød, så jeg må have mig nogle flere. Begge dele er købt tilbage i juni.

[H&M t-shirt, VILA nederdel, Marc by Marc Jacobs Hillier Hobo taske, Nike Free sneakers, Skagen Design ur, Julie Sandlau øreringe]

6 Comments

  1. 29. august 2014 / 15:28

    Kender det alt for godt – jeg sætter også altid funktionaliteten over moden når jeg er på ferie – der er det ren afslapning 🙂 Og hvor fint med Cake boss væggen, det må sikkert have været meget fristende at se på alle de kager 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      29. august 2014 / 19:52

      Sådan skal det bare væk 🙂 Jeg havde også tasken fyldt med solcreme, kamera, solbriller og what not 🙂
      Ja, det var lidt skægt 🙂 De var ret fine, men der var også så meget andet, der fristede 🙂

  2. Ida
    29. august 2014 / 10:04

    Jeg synes at outfittet ser rigtig godt ud med sneakers 🙂 Og jeg er jo helt vild med den tee. Den minder om min fra Kjær København og den er bare så lækker 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      29. august 2014 / 19:51

      Taaak 🙂 Sneakers er jo en del mere spændende i dag end tilbage i tiden, så nu er det ok med sneakers til kjoler og nederdele 🙂 Den er vildt lækker. Jeg kan ikke lige huske din, men jeg vil gerne snart kigge nærmere på det mærke 🙂

  3. Liselotte / Everyday Couture
    29. august 2014 / 09:57

    Fint outfit, mit er for det meste også praktisk når jeg er på ferie. Men derfor kan man jo stadig se godt ud, og du gør det godt 🙂

    I har oplevet en hel masse spændende 😀

    / Liselotte

    • Lullumut
      Forfatter
      29. august 2014 / 19:50

      Mange tak 🙂 Ja, det fungerer altså bare bedst på sådan en vandreferie, haha 🙂 Årh, du er sød! 🙂
      Jaaa, jeg tror, vi fik det meste ud af byen, selvom den jo er enorm 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!