Det lykkedes mig at få skudt et outfit til jer i lørdags, inden jeg skulle afsted til julefrokost hos min tidligere kollega og gode veninde. Det er godt nok indendørs og i mørke men jeg har stortset ikke andre muligheder for tiden. Fungerer det for jer? Jeg tænker selv, at det er bedre end ingen outfit.
Jeg vil ikke fortælle så meget om tøjet, men spørg endelig. I stedet vil jeg skrive lidt om den meget utraditionelle julefrokost menu. Vi spiste på Kontiki Bar på Færgen Ellen lige ved Opera Huset på Holmen. Super hyggeligt sted. Vi fik 11 retter, og jeg kan godt sige jer; Noma go home! Det startede med en lille pose, vi klippede hul i. Af posen skulle vi drikke snapsen og derefter fiskede vi en sild op. Derudover var der en kyllingeburger af kyllingeskind med rogn og tang, en morgenbolle med lakridssmør, hummer med agurk og persillerod, rødbede sorbet med røget karamel marv, en flødebolle med rødbede og meget mere. Det var meget grænseoverskridende for mig. Det vildeste har jeg slet ikke nævnt. Grisetunge med stegt blomme og brændt valle. Jeg spiste næsten alt op men måtte springe snapsen og en halv bøf over. Desværre fik jeg ikke taget nogen billeder. En rigtig dejlig oplevelse hvis I har lyst til at prøve et nyt spisested. Menuen var dog aftalt med kokken og ikke en fast del af deres menukort. Hvad synes I om sådan en menu?
[Kjole – Gina Tricot, bouclé jakke – Zara, støvler – Bianco, øreringe – Izabel Camille Jewelry]
Følg bloggen på Bloglovin’ | Like bloggen på Facebook
Lyder som en ret utraditionel julefrokost:)
Forfatter
Det må man sige – men mindst lige så hyggelig 🙂
Jeg er jo gourmet-loverEN, og jeg synes det lyder SÅ spændende!
Desuden ligner du en milliard – rigtig fed jakke, den fuldender looket totalt! Nicely done, din lækre lady! 😉
/Linda
Forfatter
Haha, det er jeg slet ikke i tvivl om, søde 🙂 Du ville have elsket det. Men du ville også have set sjov i hovedet, hvis du så halen 😉
Årrh, hvor er du sød! 😀 Jeg rødmer helt.. Desværre glemte jeg min jakke til festen, fordi det pludselig gik meget stærkt. Men min veninde har den hos sig 🙂
Billeder taget indendørs er helt sikkert bedre end ingen billeder 🙂 Desuden synes jeg de er blevet gode, location taget i betragtning! Og flot jakke i øvrigt!
Det lyder som en spændende men lækker menu!
Forfatter
Det vil jeg også give dig ret i, især hvis man gerne vil se oufit og inspireres 🙂 Og tak, så vil jeg da forsøge med nogle flere 🙂 Tak 🙂
Ja, helt vildt spændende 🙂 Havde dog håbet på julemad 😉
Jeg er selv lidt på herrensmark med hensyn til outfitsbilleder i øjeblikket, det er jo mørkt hele tiden, og jeg syntes ikke billederne bliver vildt gode inde i min lille lejlighed. Men jeg vil jo gerne hellere se outfitsbilleder som det her, end ingen billeder.
Lyder som en spændende oplevelse, og som noget der rigtig kunne udfordre smagsløgne 🙂
/Camilla
Forfatter
Ja, og jeg får altså ikke hevet mit kamera med på job for at bede mine kollegaer om at tage billeder 😉 Dejligt, så prøver jeg med nogle flere 🙂
Det gjorde det helt bestemt. Meget udfordrene for mig, haha.
Outfit i mørke er for mig, bedre end intet outfit 🙂
Puha den menu lyder ikke som noget for mig med alt det svinekød, men spise jeg det, så synes jeg at det lyder super spændende 🙂
Forfatter
Det er også sådan, jeg tænker. Nu var det nu mest indenfor, jeg mente 🙂
Det var kun grisehalen, der var svinekød? 🙂
Du ser fantastisk ud 🙂 Håber at det var en god julefrokost 🙂
Forfatter
Awww, tusind tak, Karina 🙂 Det var det, mega hyggeligt 🙂