Da jeg fik en make over i FEMINA

Forleden dag havde jeg en snak med min kollega, som syntes hun trængte til en kærlig hånd hos en frisør etc. Det fik mig til at tænke på den gang, hvor jeg selv var med som ‘Ny kvinde‘ i Femina. Det er faktisk helt tilbage fra 2010, hvor jeg begyndte at blogge. Jeg havde fået en rigtig dårlig klipning hos en frisør og tænkte, at skulle jeg have en make over, skulle det da være nu, hvor det absolut ikke kunne blive værre. Jeg skrev til Femina i juli, i august blev billederne taget, og i oktober udkom bladet.

Jeg ved ikke, hvordan det foregår i dag, men jeg kan berette lidt om min oplevelse. Jeg troppede op hos Amazing Space en kedelig hverdagsmorgen, hvor jeg havde taget en fridag fra jobbet. Her fik jeg taget nogle før-billeder, mit hår blev farvet, og det blev klippet og stylet. Jeg fik også lagt en flot make-up og taget nogle flere billeder. Herefter spiste stylisten og jeg frokost på The Royal Smushi Café, inden vi gik hen til den store Bestseller butik på Strøget. Her fik jeg prøvet en hel masse tøj fra Bestseller, dog primært Only og Pieces. Igen blev der taget en hel masse billeder, hvor jeg viste tøjet og mit nye look frem.

Det var en super fed oplevelse, som jeg kunne tage med mig i bagagen, og jeg kan varmt anbefale jer at prøve samme oplevelse. Det kostede mig kun en fridag på job. Ud over nyt hår fik jeg også lidt ny make-up fra Amazing Space med hjem samt et gavekort på 800kr. til Bestseller butikken.

Jeg kan ikke helt finde det sted, hvor I tilmelder jer en make over, men jeg kan huske, jeg skulle sende FEMINA en mail med nogle billeder af mig selv samt skrive min højde og vægt. Prøv evt. at kontakte dem via denne formular. Ellers er der jo også et hav af andre dameblade og modeblade, som laver den slags make overs.

Nu må jeg hellere komme i køkkenet. Jeg har lovet at stå for en dessert til i aften. Rigtig god søndag til jer alle. Nyd den mens den er her.

Share:

6 Comments

  1. 16. januar 2016 / 12:19

    Lyder som en virkelig sjov og oplevelsesrig dag. Og virkelig gode billeder 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      18. januar 2016 / 18:53

      Det kan varmt anbefales! Og tak! 🙂

  2. Ida
    12. oktober 2015 / 15:43

    Hihi det husker jeg godt – tænk at det er så længe siden..
    Jeg har stadig mit blad liggende, hvor jeg var i Alt for Damerne, det er helt tilbage i juni 2007..
    Det er en skæg måde at få prøvet ens stil lidt af 🙂
    Håber at desserten blev god 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      13. oktober 2015 / 19:55

      Ja, jeg er også overrasket over, hvor længe siden det er 🙂
      Jeg har også stadig det udklip med dig, et eller andet sted 🙂
      Helt sikkert. En sjov oplevelse.
      Tak, det blev en god gammeldags æblekage 🙂

  3. Sanne
    11. oktober 2015 / 20:59

    Det lyder som en fantastisk oplevelse! Super gode billeder og fin styling 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      13. oktober 2015 / 19:52

      Det var det også, og det kan i den grad anbefales 🙂 Tak 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!