Copenhagen Designer Outlet

Lige som de fleste af jer, kan jeg godt lide at spare penge, når jeg køber noget. Rigtig godt endda. Det er bare lidt sjovere, når der også er plads til de dyrere ønsker i budgettet. Derfor sagde jeg naturligvis  ja tak, da jeg blev inviteret forbi til åbningen af Copenhagen Designer Outlet (CDO) ude ved City 2 i Taastrup. Jeg kan rigtig godt li’ at lure i outlet butikker, og det er skønt, at der endelig er kommet et helt outlet center tæt på København. Ringsted kommer jeg bare ikke lige forbi ret ofte. Jeg tror faktisk kun, jeg har været der en enkelt gang.

Jeg har samlet lidt mobil billeder til jer fra åbningsdagen af CDO, så I kan danne jer et indtryk af det nye outlet center. CDO er stort, pænt, nyt og spacy. Desværre var der en del tomme butikker på åbningsdagen, men flere af dem er ved at være åbne nu, så centeret virker ikke helt så tomt. Jeg tror også lige, vi Københavnere skal lære stedet at kende, og så skal der helt sikkert nok komme flere butikker til. Indtil da er det positivt, at det rent faktisk ikke er et proppet center, ingen har lyst til at besøge for blot at stå i kø i timevis.

Af butikker findes der bl.a:

  • Lacoste
  • Nike
  • Creme Fraiche
  • Gant
  • Benedikte Utzon
  • Café Dalle Valle
  • Design Accessories
  • Skechers (åbner den 5. december)

I kan se udvalget HER. Derudover er der City 2 lige ved siden af med flere spisesteder og en biograf. Så der er rigeligt at kigge på. De butikker jeg selv faldt for, er Nike og Benedikte Utzon. Nike tiltrak mig bl.a. pga. fede, tøsede sneakers til priser på ca. 300-700kr. samt en masse lækkert træningstøj. En super pæn og ryddelig butik, hvor skoene ikke ligger hulter til bulter. Benedikte Utzon lokkede med en masse lækre t-shirts og lædervarer. Altså ting der ikke er så sæson tilpassede men stadig til gode priser.

Det praktiske:

  • I finder Copenhagen Designer Outlet på Hveen Boulevard 2-4, 2630 Taastrup.
  • Der er mere end 3.000 gratis parkeringspladser tilknyttet CDO og City 2.
  • Af offentlig transport er tog linje B til Høje-Taastrup det tætteste.
  • Åbningstiderne er kl.10-19 i hverdagene og kl.10-17 lørdag og søndag.
  • I december er der udvidede åbningstider.

Jeg kan skrive nok så meget om CDO, men jeg synes nu, I selv skal tage forbi og danne jer et indtryk. Det er jo meget individuelt, hvad vi synes, er gode outlet butikker og gode rabatter. Jeg arbejder 10 min. derfra, så jeg skal helt sikkert derhen igen og kigge efter julegaver. Og måske lidt lækkert til mig selv. CDO ligger heller ikke længere væk end en togtur syd for Købehavn.

6 Comments

  1. Sanne
    4. december 2014 / 20:12

    Sikke nogle gode priser på Nike! Nu er det surt, at man bor så langt væk 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      6. december 2014 / 01:16

      Ja, det er helt sikkert et besøg værd 🙂 Du må lave en tur til København med en veninde i julen 😉

  2. Ida
    4. december 2014 / 16:40

    Det eneste outlet-center jeg har været i, må være Langelinje (hvis det overhovedet tæller med? 😉 ).
    Måske man skal tage forbi – du logger ihvertfald med alle de Nike sneakers 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      4. december 2014 / 18:14

      Jeg har også shoppet ved Lange Linje, men det er vel ikke et center? 🙂
      Det synes jeg bestemt, du skal gøre 🙂 De har så mange fede Nike sneakers. Hvilke er dine favoritter på billederne her? 🙂

      • Ida
        6. december 2014 / 13:14

        På første billede er det de øverste til venstre eller anden øverst i højreside 🙂

        • Lullumut
          Forfatter
          7. december 2014 / 09:54

          De er også virkelig fine 🙂 Jeg kan også ret godt lide de 2 øverste par på nr. 2 billede med sneakers.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!