Clean Lovegrass parfume

Clean Lovegrass parfumeJeg fik mig en dejlig overraskelse, da jeg scrollede ned ad Instagram i morges. Clean har lanceret en ny parfume! Og den hedder Clean Lovegrass parfume. Hvis du har fulgt med her på bloggen længe, vil du vide, at parfumer fra Clean er mine favoritter. Lige pt. er har jeg faktisk ikke en eneste i min parfumesamling, fordi jeg har brugt dem op. Meeen, måske skal denne her med mig hjem.

Clean Lovegrass parfume

Desværre har jeg ikke duftet til Lovegrass fra Clean, men mon ikke den er god og frisk. Parfumen indeholder noter af citronblomst, clementin, cedrat, sort peber, iris, orangeblomst, eglantine-blade, lyst træ, ravtræ, musk samt patchouli. Jeg forestiller mig, at Lovegrass dufter lidt hen ad de friske dufte som Shower Fresh og Rain. Begge er mine favoritter. Uh, det kan kun være godt. Jeg glæder mig til at svinge forbi i Matas eller Magasin og dufte til den. Er du også nysgerrig? Clean Lovegrass findes både som 30 ml og 60 ml samt i en kollektion med varianter á 5 ml.

“Clean Lovegrass er en moderne og fængslende frisk blomsterduft. Lovegrass indfanger forbindelsen mellem natur og minder om at fare vild, mens man løber gennem græsset og jagter solen.”

Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med Clean før, vil jeg lige nævne lidt om brandet. Clean er fri for parabener, sulfater, kunstige farvestoffer, mineralske olie samt animalske ingredienser. Og så er Clean ikke testet på dyr.


4 Comments

  1. 2. marts 2017 / 12:48

    Jeg skal et smut til DK i august, jeg skal SÅ meget dufte til nogle af de nyeste dufte fra Clean. Jeg har ejet flere forskelligt og har været rigtig glad for dem, så jeg er ret sikker på nogle af de nye vil falde i min smag 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      3. marts 2017 / 19:45

      Jeg fik lige duftet til Lovegrass dagen efter dette blogindlæg, og den dufter vildt godt. Lige så frisk som Showerfresh og Rain 🙂 Haps!

  2. 23. februar 2017 / 23:06

    Jeg har desværre ingen clean i min samling, og det er ret synd, da de dufter fantastisk! Måske det bliver i 2017 at jeg får clean i duftskuffen 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      25. februar 2017 / 17:41

      ØV.. Jeg krydser fingre for dig, at der snart flytter en Clean ind hjemme hos dig 🙂
      Jeg fik i øvrigt duftet til Lovegrass i går, og den dufter skønt og friskt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!