I går var jeg inviteret til bloggerevent med mit blognetværk, Bloggers By Heart, på Schæffergården i Gentofte. Det er ikke så tit, jeg kommer til events længere, men dette passede heldigvis fint ind i barselslivet i går. Jeg kunne lige sætte Baby A af på min mands arbejde, så det passede med, at min mand havde fri. Herefter tøffede jeg afsted i myldretidstraffikken og nåede eventet lettere forsinket. Har virkelig ikke savnet at sidde i kø på motorvejen. Uf.
Bloggers By Heart relancering
Selve eventet handlede om Bloggers By Heart, som er det blognetværk jeg er med i. Hvis du ikke kender Bloggers By Heart, kan jeg oplyse dig om, at det er et blognetværk for selvstændige WordPress bloggere. Jeg styrer altså selv alt her på domænet, og de blander sig ikke i noget som helst. Jeg har været med i mere end to år nu, og du kan læse mere i dette blogindlæg.
Bloggers By Heart blev i sin tid startet op af Katrine Lund Løje, og i løbet af det sidste års tid har hun fået selskab af Lise Sommerlund. Og det var egentlig det, selve eventet handlede om. Katrine og Lise komplimenterer hinanden godt med hver deres kompetencer og har sat gang i en stor udvikling af Bloggers By Heart. Bl.a. har de sørget for en ny flot hjemmeside, og der er også kommet godt gang i de sociale medier. Sidst men ikke mindst har de startet Blogguides.dk, som bliver et super godt opslagsværk for os, der blogger. Bl.a. deler de forståelige tekniske guides. Jeg glæder mig nu endnu mere til at se, hvad fremtiden bringer for Bloggers By Heart.
Læs eller genlæs: Torsdagshygge med Bloggers By Heart
Schæffergården i Gentofte
Selve bloggereventet foregik på hotellet Schæffergården i Gentofte. Bonusinfo: Schæffer udtales ikke som hunden. Så ved vi begge det. Jeg havde aldrig været på Schæffergården før, men hold nu op et flot sted. Udover at være et hotel, afholder Schæffergården også konferencer, bryllupper mv. De har 50 dobbelte værelser, 22 enkelte værelser samt to juniorsuiter.
Vi startede med lidt kaffe og kage, hvorefter vi fik en rundvisning af selveste direktøren Peter. Hvis jeg ikke allerede var blevet gift sidste år, havde jeg nok undersøgt, hvad de tager for at afholde et bryllup. Tjek lige den pæne indretning og de flotte møbler. Vi sluttede af med en lille buffet og kolde drikkevarer samt networking. Super hyggeligt og afslappet. Schæffergården får ikke mad udefra men har sin egen restaurant, Restaurant Wohlert. Restauranten fik i 2017 en hæderspris af Dining Week for at være et af de bedst ratede steder gentagende gange. Flot. Schæffergården er ved at klargøre deres egen køkkenhave, så de selv kan dyrke afgrøder. Det er altså sejt.
Adresse: Schæffergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte
Læs eller genlæs: Genius på National Geographic
Jeg var inviteret til bloggereventet af Bloggers By Heart. Holdningerne er som altid mine egne.
Kære Louise, dejligt indlæg! Vi er så glade for at du kom. Du er heldigvis værd at vente på. Schæffergården var bare så smuk og vi elskede hvert øjeblik med jer. Vi glæder os SÅ meget til at kunne give jer endnu mere i fremtiden. Blogger kærlighed og kram herfra
Kærlig hilsen Lise
Bloggers By Heart & Blogguides.dk
Forfatter
Tusind tak, Lise – hvor er du sød 🙂 Jeg regnede egentlig bare med, I var gået i gang, og jeg kunne snige mig ind bagved, haha 🙂
Kh. Louise