Blog crush: Sofie Aviaja

Jeg har altså en ting for bloggere fra Jylland, især Nordjylland, men det har I sikkert lagt mærke til. Mange af dem gør det virkelig godt. Normalt er jeg meget til bloggere fra København, da jeg kan forholde mig til dem på en anden måde. I dag er det smukke Sofia Aviaja, som jeg vil inspirere jer med. Det er egentlig ikke en blog, jeg har fulgt så længe, men den har virkelig fanget mig. Klik endelig forbi hendes blog Sofie Aviaja, når I har læst indlægget her.

Fortæl lidt om dig selv som person

Mit navn er Sofie Aviaja, jeg er 23 år og bor i Aarhus. Lige nu bor jeg på et værelse på Trøjborg, så jeg glæder mig meget til, at være færdig med min uddannelse så jeg kan tjene nogle flere penge og få en lejlighed med plads til alt mit tøj og mine sko. Jeg er uddannet multimediedesigner og studere nu overbygningen branding og marketing management på TEKO. Det er jeg færdig med til december. Derudover arbejde jeg som online marketing assistent hos møbel webshoppen Unoliving og så bruger jeg selvfølgelig også en masse tid på min blog.

Fortæl lidt om din blog og hvorfor du begyndte at blogge

Jeg begyndte at blogge for ca. 3 år siden da jeg havde et sabbat år. Jeg havde en del ekstra tid som jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle gøre med, så jeg startede en blog hvor jeg kunne dele min interesse for mode med andre. Egentlig var det jo meget bare for mig selv, så jeg havde et sted at gøre af alle de ting der inspirerede mig osv. Men senere hen er det jo blevet til meget mere, i takt med at flere og flere læser med. Derudover er jeg i især det seneste årstid blevet endnu mere motiveret og målrettet omkring bloggen, og arbejder hårdere på at levere noget af kvalitet. Jeg har meget fokus på det visuelle, for mig er billeder og designet på bloggen vigtigt og det er derfor det der er fokus på, frem for lange tekster.

Hvad blogger du primært om? Drømmer du om at skifte kurs på din blog?

Min blog er primært en blog om mode, personlig stil og livsstil. Jeg deler outfits, nye køb, inspiration og ønsker. Generelt er det en visuel dagbog hvor jeg deler min interesse for mode, stil, mad, rejser og mine tanker. Jeg drømmer ikke som sådan om, at skifte kurs på min blog, men jeg forsøger hele tiden at skære ind til benet og være fokuseret omkring nogle forskellige emner. Hvor bloggen helt i starten kun handlede om mode og stil, handler den nu mere om mig og min vinkel på de ting jeg interessere mig for.

Hvad er dine favorit skønhedsprodukter?

Åh den er svær, der er mange gode. Min favorit må nok være min selvbruner fra Vita Liberata. Det er faktisk en selvbruner mousse. Den har den perfekte farve og er så nem at påføre. Jeg kan slet ikke undvære den og bruger den flere gange om ugen. Jeg har før i tiden afskrevet selvbruner fordi jeg altså synes det kommer til, at sidde grimt med stiber osv. men det problem har jeg slet ikke oplevet med den her. Pure perfection – kan kun anbefales.

Hvad er dine favoritkøb?

Mine favoritkøb er endnu svære at svare på, for det skifter tit synes jeg. Jeg har en mørkeblå top som altid er et sikkert hit til en bytur. Jeg har haft den i virkelig mange år nu og den bliver stadig fundet frem hvis jeg ikke ved hvad jeg skal have på. Derudover er en del af mine jakker nogle af min favoritkøb. Jeg har ret mange og de skiftes ofte til, at være favoritter.

Hvor finder du inspiration til din stil, blog indlæg mv?

Jeg finder inspiration mange steder. Både i magasiner, på andres blogs og blandt veninder. Men særligt synes jeg, jeg finder inspiration ved, at observere folk jeg ser på gaden. Jeg elsker at sidde på en café og kigge ud på mennesker der går forbi. Jeg lægger meget mærke til små detaljer ved outfits. Derudover er instagram også et af mine favorit steder, at finde inspiration. Jeg er totalt afhængig.

Hvad er dine fremtidsplaner? Privat såvel som blogmæssigt.

Jeg er færdig med at læse til december hvor jeg afslutter branding og marketing management på TEKO. Derefter krydser jeg alt hvad jeg har for, at jeg kan finde et fedt job her i Aarhus. Jeg vil indtil videre gerne blive her i byen, for jeg er simpelthen så glad for at bo her, så jeg er endnu ikke klar til, at flytte videre. Jeg har dog også kun boet her i snart 3 år indtil videre. Fremtids planer i forbindelse med bloggen er vel egentlig bare hele tiden at forbedre mig og levere noget som jeg selv er glad for. Jeg vil meget gerne forsøge, at lave indlæg af endnu højere kvalitet og også gerne flere af dem.

Hvilke blogs læser du selv og hvorfor?

Jeg læser rigtig mange blogs. Nogle af mine favoritter lige for tiden er Maja Wyh. Ud over at hun er super smuk, så tager hun begrebet layering til et helt nyt niveau. Hun formår at få et hver outfit til, at se super cool og effortless ud. Derudover er jeg stor fan af Lust for life, We wore what og Fashion me now. Alle levere skønne billeder og giver mig altid så meget inspiration.

Har du nogle gode råd til nye bloggere?

Jeg tænker det til at starte med er vigtigt at være tålmodig. De færreste får altså flere tusind læsere indenfor den første måned. Det hele tager tid og kræver arbejde. Derudover er billederne og det visuelle på bloggen vigtigt, så jeg vil anbefale, at man anskaffer sig et godt kamera og lære at bruge det. Derudover er det vigtigt, at man gør det fordi man har en passion og ikke bare fordi man håber at kunne tjene penge. Der skal altså ligge noget bag som driver dig. Men generelt skal man bare prøve sig frem og kaste sig ud i det, for det kan tage lang tid at finde sin stil og man lære hele tiden.

Tusind tak til Sofie Aviaja for at ville være med <3

Share:

3 Comments

  1. Katrine Guldbæk
    18. marts 2015 / 18:49

    Hun er super dygtig 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      18. marts 2015 / 21:58

      Helt enig 🙂 Det er godt og gennemarbejdet og flotte billeder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!