Blog crush: Everyday Couture

Det er noget tid siden, der sidst har været et blog crush indlæg her på bloggen, og det er ikke med min gode vilje. Tiden flyver bare afsted, på den gode måde dog. I dag vil jeg præsentere de to søde og smukke veninder Liselotte og Tina fra bloggen Everyday Couture. Jeg kan ikke huske, hvor længe jeg har læst med hos dem, men det må efterhånden være 3 års tid. Det er altid sjovt at følge en blog over flere år og se udviklingen i både bloggen og personerne bag. Jeg håber, I vil kigge forbi deres blog og blive inspirerede, når I har læst indlægget her.

Fortæl lidt om jer selv som personer

Liselotte: Jeg er 26 år og kommer fra Nørresundby (Ved Aalborg). Jeg er uddannet Grafisk Designer og arbejder til daglig i en virksomhed hvor vi bl.a. er med til at designe og indrette store krydstogtskibe, det er rigtig spændende og krævende. Jeg elsker at shoppe og bruge penge. Jeg elsker stort set alt, som har med mode at gøre, især lækre designertasker – som jeg virkelig har en svaghed for, kan ikke få nok og har altid en ny drømmetaske i tankerne. Jeg er blevet rigtig glad for at styrketræne og skal til at tage mig sammen til at træne op til mit første rigtige løb som jeg skal gennemføre til August. Jeg er også rigtig glad for at rejse og ville ønske jeg havde råd til at rejse flere gange om året, jeg drømmer bl.a. om at komme tilbage til Hawaii og få et surfer kursus.

Tina: Jeg er som Liselotte også født og opvokset i Nørresundby. Jeg er også uddannet Grafisk Designer og har lige afsluttet en PBA i E-konceptudvikling her i januar 2015. Jeg skal nu forhåbentlig ud og finde mig et arbejde hvor jeg kan få brugt mine uddannelser. Jeg deler også Liselottes store interesse for mode. Jeg har altid haft en svaghed for godt design og har siden jeg købte min første Louis Vuitton taske, for snart 9 år siden elsket at spare op til disse unikke spændende designer køb. Det tager måske længere tid at spare sammen til en billigere alternativer men du får også en helt speciel følelse når du føjer disse ting til din samling. Jeg elsker også hvordan et “billigt” outfit fra feks. H&M eller lignende kan spices op med designer goodies. Jeg sværger derfor også til butikker som H&M, Second Female, Envii og flere. Da de laver unikt spændende og smukt tøj til buget venlige priser. Min fritid bruges med dejlige mennesker, ofte i blandt Liselotte og min kæreste Kevin. Jeg elsker mad og også som Liselotte at rejse, og drømmer om at jeg en dag kan rejse til New Zealand og komme på Ringenes Herre tour, lidt nørd er man vel altid.

Fortæl lidt om jeres blog og hvorfor I begyndte at blogge
Liselotte begyndte at blogge lidt for sjov for et par år tilbage og Tina sprang til, og vi begyndte at bruge mere og mere tid på bloggen og tage den mere seriøst.  Vi er vilde med at tage billeder og synes det er vigtigt med gode store billeder på bloggen – da det for os er det vigtigste indhold på blogs. Vi prøver at gøre vores blog meget personlig.

Hvad blogger I primært om? Drømmer I om at skifte kurs på jeres blog?
Vi blogger primært om mode, stil og skønhed og alt hvad vi finder interessant inden for de områder og tror vores læser vil finde interessant. Engang i mellem sniger der sig også et par bolig indlæg og madindlæg ind, da vi også begge er meget glad for lækker interiør, indretning og lækker mad. Vi har ingen planer om at skifte kurs lige nu, da vores interesser er meget ens og vi er meget enige om bloggens indhold, men vi ved selvfølgelig ikke hvad fremtiden bringer.

Hvad er jeres  favorit skønhedsprodukter?

Liselotte: Jeg er helt vild med det franske beauty brand Nuxe. Jeg er især vild med deres olier bruger dem gerne over hele kroppen og i håret – de gør virkelig noget godt ved en tør vinterhud og giver en fantastisk glød om sommeren. Jeg er også rigtig glad for Ole Henriksen, især hans “Ultimate Lift Eye Gel” som hjælper på trætte øjne og reducere rødme og poser under øjnene. Jeg bruger den både morgen og aften og har fået virkelig gode resultater. Dette er begge dyre mærker, men sværger også til noget så simpelt og billigt som Niveas fede body lotion i den blå bøtte.

Tina: Jeg sværger til Lancome og Ole Henriksen. Jeg forsøger altid at få fingerne i hans produkter når de er til gode priser. Ud over at han er et dejligt menneske så virker hans produkter virkeligt og holder det de lover. Mine favoritter er “nurture me” ansigtscreme som udover at dufte helt fantastisk efterlader min hud frisk og afhjælper min meget sarte, irriterede og røde hud, især i denne tid. Også hans “african red tea” rense skum og ansigts spray er blandt mine yndlings, da det endelig er produkter som lover det de holder.

Hvad er jeres favoritkøb?

Liselotte: Jeg synes jeg har gjort mange gode køb gennem tiden. Men mit bedste køb må helt sikkert være min vintage Chanel 2.55, en taske som jeg aldrig troede ville blive min. Jeg er meget øm over den og har faktisk ikke brugt den så meget, som jeg havde håbet på… Ellers er jeg rigtig glad for min sorte Muubaa læderjakke, som jeg fik til en fantastisk pris, og som jeg ved vil følge mig de næste mange mange år – en god læderjakke går aldrig af mode!

Tina: Som Liselotte føler jeg også at jeg gennem tiden har gjort mig en del gode køb og kup. Mit favorit køb må dele sig mellem min Celine Trio taske som jeg købte for et par år siden og har brugt nærmest uafbrudt. Det er virkelig en fantastiske taske og den gør bare alt for mig. Derudover må det være min Givenchy taske som jeg fik fingrene i til et helt uhørt vildt tilbud, hvilket ikke burde være muligt med den slags mærker. Dette gjorde jeg fik en fantastisk taske som jeg aldrig ville have haft råd til at købe til fuld pris og jeg må også indrømme at jeg er meget øm over den, men det også sundt at sætte pris på sine fund.

Hvor finder I inspiration til jeres stil, blog indlæg mv?

Liselotte: Jeg får inspiration til indlæg ved at læse en masse gode og inspirerende blogs, følge med på Instagram og Pinterest. Jeg kan også få ideer til indlæg ved at se en inspirerende person på gaden eller ved at besøge en lækker butik, har en masse noter og billeder gemt i min telefon til inspiration til fremtidige indlæg.

Tina: Som Liselotte følger jeg også en masse forskellige inspirerende blogs og især på Instagram og Pinterest finder jeg vildt meget inspiration. Jeg elsker at se hvor forskellig stil kan være og forsøger samtidig at finde mig egen.

Hvad er jeres fremtidsplaner? Privat såvel som blogmæssigt.

Blogmæssigt håber vi begge to at bloggen vil vokse, lige nu er vi hos Bloggerspoint, men håber vi en dag kan “stå på egene ben” – det kræver bare at man sætter sig mere ind i kodning og teknik og det har vi ikke lige tid og overskud til lige nu. Men vi håber som sagt bare på at kunne blive ved med at have det sjovt med at blogge og fast holde interessen og lige nu er det bestem intet problem!

Liselotte: Jeg vil rigtig gerne ud og opleve verden endnu mere end jeg allerede har været – til sommer tager min kæreste og jeg til USA på road trip i 3 uger, jeg glæder mig så meget til alle de oplevelser, som venter os. Jeg har en stor drøm om at blive husejer, når min kæreste er udlært i 2016 og forhåbentlig starte vores egen familie inden for de næste par år.

Tina: Jeg håber også på at fremtiden kommer til at byde på flere spændende rejser om nogle år. Men ellers håber jeg på at kunne få mig et job jeg kan være glad for og så venter jeg ellers bare spændt på hvad fremtiden skal byde på.

Hvilke blogs læser I selv og hvorfor?

Liselotte: Jeg er vilde med blogs, hvor personen virker meget nede på jorden og har gjort meget ud af billederne. Jeg følger, jeg ved ikke hvor mange inspirerende og spændende mennesker via bloglovin’ af danske blogs er jeg især vild med: It’s My Passions, Amy Dyrholm, Frederikke Egel og smukke smukke Gardum. Af internationale blogs elsker jeg at læse med hos Lovely by Lucy, Bikinis & Passports og Johanna Olsson.

Tina: Jeg følger også de danske bloggere som Liselotte nævner oven over. Jeg holder derudover også meget af Style by Josephine og Natulia. Alle disse er smukke piger som man nemt kan relatere sig til. Jeg følger også mange mange andre søde piger og vi kunne blive ved. Der er ikke mangel på lækre danske blogs. Med henblik på udenlandske følger jeg blandt andet Kayture og Fanny Lyckman som er nogle inspirerende damer med misundelsesværdige garderober.

Har I nogle gode råd til nye bloggere?

Navnet på bloggen er rigtig vigtigt, der er ikke noget værre end et indviklet navn man næsten ikke kan udtale eller stave. Det er også vigtigt at man bruger tid på at få et lækkert og læsevenligt design og gør noget ekstra ud af billederne og indlæggene. Vælg en kurs og stil til indholdet på bloggen. (Vi elsker også store inspirerende billeder så det giver et plus i vores bog. Jo større jo bedre.) ellers er det bare at komme i gang, og husk en god blog kræver mange timers hårdt arbejde.

Tusind tak til Liselotte og Tina fra Everyday Couture for at ville være med <3

Share:

11 Comments

    • Lullumut
      Forfatter
      18. februar 2015 / 22:48

      Tak fordi I ville! 🙂 <3

    • Lullumut
      Forfatter
      17. februar 2015 / 22:47

      Jeg er helt enig med dig, søde 🙂

  1. Julie
    17. februar 2015 / 15:41

    Hej Lullumut:)

    Jeg ville bare høre, hvad det endte med af erfaringer med purely professional, efter du havde prøvet Kevin Murphy?

    Smil
    Julie

    • Lullumut
      Forfatter
      17. februar 2015 / 22:46

      Jeg synes, at både Purely Professionals og Kevin Murphy er lækre produkter 🙂 Det var dog svært for mig at få fuldt udbytte af PP, da jeg i den periode var stresset pga. speciale, brugte en anden shampoo i svømmehallen og også rejste en del. Så jeg kan ikke sige, om de er bedre end andre. Men lækre produkter som jeg nok skal prøve igen senere 🙂 Håber det var svar nok? 🙂

  2. Sanne
    16. februar 2015 / 15:06

    Fantastisk blog som jeg nyder at følge 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      16. februar 2015 / 21:51

      Jeg er helt enig med dig, herligt 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      16. februar 2015 / 21:51

      Hvor er det dejligt at høre 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!