Aztec print og blå støvler

ReklameDet er blevet tid til et nyt outfit på bloggen. Denne gang er jeg hoppet i en bluse med Aztec print og blå støvler. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at det er Aztec print, men jeg synes nu, det ligner meget godt. Blusen er ny og fra Soya Concept. Jeg var så heldig at få den, da jeg var forbi et PR bureau, hvor de skulle rydde op. Jeg går desværre alt for lidt i feminine bluser og for meget i toppe og cardigans. Det er lidt en skam, for denne bluse synes jeg både er fin og sidder pænt. Jeg må på jagt efter flere bluser i samme stil. Mine Scarlett jeans fra Lee har jeg vist før. De sidder på mig mere eller mindre hver uge, så dem skal jeg også have købt mig et par mere af. Måske bliver det først på den anden side af sommeren, og måske i et par andre farver. Ankelstøvlerne fra Deichmann fik jeg sidste år. De er super cool, fordi de er mørkeblå og meget anderledes fra resten af mine støvler. Og så passer de da godt til farverne på mine jeans.

Det er skønt med en forlænget weekend, igen igen. Det er næsten lidt hårdt, at det er sidste helligdag i denne omgang, haha. Jeg har faktisk absolut ingen planer i disse dage. Jeg har siden i lørdags passet en sød, lille kattebasse hjemme hos mig selv, så jeg forsøger at være lidt hjemme ved ham, når jeg ikke har været på job. Han bliver hentet igen i morgen ved frokosttid, og det skal nu blive godt at få hovedrengjort for kattehår. Dem savner jeg altså ikke fra mit barndomshjem med to katte.

I går var jeg med min kæreste i BIG Shopping i Herlev for at bytte en ting i POWER. Virkelig fesent “center”. H&M var den eneste butik, der var noget ved for mit vedkommende. Vi valgte til gengæld at spise tidlig aftensmad hos MAX Hamburger, og det var godt. Rigtig godt! Ingen af os havde prøvet det før, så vi bestilte via en stander ved indgangen. Her stod vi i 10 minutter og sammensatte menuer, haha. Det blev lidt dyrt, men vi skulle prøve det hele. Vi købte en Frisco burger, en Brioche burger, crispy fries, crispy luxus fries, bearnaisesauce, smeltet cheddardip, luxusshake med hindbær og lakrids samt en danskvand. Jeg skal ikke have det lige i morgen igen, men jeg vil helt sikkert gerne spise der en anden gang.

Har du nogle spændende ting at foretage dig i denne forlængede weekend?

[Soya Concept bluse, Lee jeans, Deichmann ankelstøvler, ByMickleit armbånd, Daniel Wellington ur]

Blusen, støvlerne og armbåndene er modtaget som gave. Indlægget indeholder affiliate links. Holdningerne er dog som altid mine egne.

8 Comments

  1. 15. maj 2016 / 18:36

    Den klæder dig rigtig godt, og det giver et fint pift til outfittet med print 🙂

    Åh, nu får jeg vildt lyst til burger ved at læse dit indlæg, men den står altså på salat her i dag 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      16. maj 2016 / 16:09

      Mange tak 🙂 Jeg synes også, blusen gør noget godt.
      Haha, sorry 🙂 Det ville også have været sundere for mig med en salat den anden dag 😉

  2. Pennie
    15. maj 2016 / 15:08

    Flot bluse – og er vild med støvlerne!
    Jeg har altid fået af vide af min kloge mor, at hvis man har støvler på i samme farve som sine bukser, så virker ens ben længere og med mine korte stænger, er det et råd jeg har holdt mig til! Og på dine billeder synes det at være sandt. 🙂
    Vores pinse er indtil videre gået med et vådt besøg på Roskilde kræmmermarked og Eurovision. I morgen tror jeg den står på vasketøj og afslapning før en ny uge truer. God pinse! 🙂
    kh. Pennie

    • Lullumut
      Forfatter
      16. maj 2016 / 16:07

      Tak! 🙂
      Det er en klog mor, du har 🙂 Tror min har sagt det samme engang. Og det er nok rigtigt. Jeg tror helt sikkert, de her bukser og støvler skal bruges sammen igen 🙂
      Det lyder hyggeligt. Jeg håber, du har fået slappet godt af og samtidig lavet lidt praktisk 🙂
      Kh. Louise

  3. 15. maj 2016 / 12:51

    Hvor ser du altså godt ud Louise 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      15. maj 2016 / 12:55

      Tak, hvor er du sød 🙂

  4. Katrine Guldbæk
    15. maj 2016 / 12:30

    Super fin skjorte :-).

    Jeg nyder bare at have fri og måske en tur i kolonihaven 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      15. maj 2016 / 12:49

      Tak, den er så fin 🙂
      Det er også skønt at kunne gøre tingene sit eget tempo. Håber du får godt vejr i kolonihaven 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!