Anmeldelse: Vichy solcreme og after sun lotion

Det kan godt være, datoen viser den 17. august, men det er bestemt ikke slut med at bruge solcreme. Hvis vi er heldige, kan vejret nå at blive godt lunt helt hen omkring slutningen af september. Desuden er vi jo stadig meget ude med bare hænder, fødder og ansigter, selvom vi pakker os ind med tæpper på en fortovscafé. Og selv der er det vigtigt at bruge solcreme. Tænk bare på hvor udsatte hænderne er på en tur med barnevognen. Ja, jeg har i hvert fald besluttet mig for, at jeg vil bruge solcreme eller creme med en høj faktor i ansigtet året rundt. Ikke nogen hudkræft eller ekstra rynker til mig, tak.

Her kommer en anmeldelse af disse tre produkter fra Vichy, som jeg har brugt i en periode nu. De hedder alle sammen Capital Soleil, og både solcremen til kroppen og til ansigtet er med faktor 30. Alle tre produkter er til sensitiv hud. Bemærk at min anmeldelse er subjektiv og anmeldt ud fra min hud og oplevelser. Stil endelig spørgsmål i kommentarfeltet.

Udseende: De er vildt pæne. Meget luksuriøse. Det kan jeg godt lide. Farverne er pæne og klare. Både den blå og den orange farve minder mig dejligt meget om sommer, sol og strand, perfekt.

Konsistens: Åh, jeg er gået hen og blevet helt forelsket i solcremen til kroppen. Den er nemlig i spray! Lige som en deodorant. Helt fantastisk. Hurra for dovenskab. Det gør den så meget nemmere at smørre ud, og den absorberes hurtigt. Jeg er fan. Solcremen til ansigtet et desværre ikke i spray, men det ville måske også være lige underligt nok. Det forestiller jeg mig i hvert fald. Den er lidt tykkere i konsistensen men helt tilpas til min smag. Min hud bliver dejlig blød.

Duft: Nu har jeg siddet godt med næsen i alle tre produkter, haha. Men jeg er faktisk ikke helt sikker på, de dufter ens. De dufter vildt godt uden at være alt for parfumerede. Men after sun lotion dufter altså bedst. Sådan virkelig godt. Alle tre er til den søde og friske side.

Virkning: Hvad skal jeg sige. Jeg har brugt begge solcremer ude i solen, og de virker for mig. De sørger for, at jeg kan ligge i solen uden at blive rød. Hurra. Det er sådan, solcremer skal virke. Solcremen til ansigtet er i øvrigt med en matterende effekt, så ansigtet ikke bliver helt greasy. Hallo, hvor har den været de sidste mange år. Begge solcremer er med faktor 30, som mange af jer måske vil synes er lige højt nok. Nu har jeg meget bleg hud, så jeg bruger faktisk gerne faktor 50 på en charterferie. Men cremerne findes også med både højere og lavere faktor efter behov. After sun lotion køler dejligt ned om aftenen, og den er så lækker, at jeg bruger den selv uden at have været ude i solen hele dagen. Den gør mine tørre ben bløde igen og kan derfor fint bruges som almindelig bodylotion.

Pris/køb dem her: Alle produkterne kan købes på bl.a. de danske apoteker, online som offline. Find solcremen til kroppen HER til 197,10kr. for 200 ml, solcremen til ansigtet HER til 112,50kr. for 50 ml. samt after sun lotion HER til 179kr. for 300 ml.

Andre produkter fra samme mærke: Vichy har hele paletten. Både når det kommer til sol produkter og andet. Jeg har tidligere prøvet forskellige produkter fra Vichy, og jeg er endnu ikke blevet skuffet over nogle af dem. Det er et apoteker mærke, og dem kan man som regel stole på. Se mange flere produkter HER.

Alt i alt: Det er nogle meget lækre produkter. De er helt igennem gennemførte. De ligger i den dyre ende af skalaen, men det er vigtigt at passe godt på sin hud. Det har jeg lært. Og sådan en solcreme eller after sun lotion kan altså godt holde langt det meste af sommeren.

Andet: Hold øje med bloggen. Måske dukker der snart en Vichy give-away op. Hint hint.

Produkterne er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne

Share:

5 Comments

  1. Marlene Høj
    17. august 2014 / 21:47

    Jeg plejer at være vild med Vichy – Vi er ret glade for deres solcremer hjemme hos os og især den til børnene.

    • Lullumut
      Forfatter
      17. august 2014 / 21:51

      Dejligt at høre 🙂 Der kommer en Vichy give-away her på bloggen om et par dage 😉

  2. Guapizimo
    17. august 2014 / 09:55

    Jeg er selv super glad for Vichy’s produkter og derfor er det også deres solcreme og aftersun der står forrest på hylden herhjemme 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      17. august 2014 / 19:56

      Dejligt at høre 🙂 Det er vigtigt at have nogle favoritter i starten af sæsonen, så der ikke skal prøves alt muligt, som ikke fungerer. De her produkter vil jeg også bruge i fremtiden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!