Anmeldelse: Trilogy Gentle Facial Exfoliant facescrub

Over de sidste mange måneder har jeg testet denne facescrub fra Trilogy, og nu er den faktisk stort set tom. Det er selvfølgelig et godt tegn, og derfor synes jeg, det er på tide, at I får en anmeldelse af den. Bemærk at min anmeldelse er subjektiv. Trilogy er et mærke fra New Zealand, som er NATRUE certificeret, og hoved ingrediensen i Trilogy produkterne er hybenkerneolie. Produkterne er testede for allergi  og helt uden duft. Trilogy har i øvrigt vundet mere end 80 skønhedspriser.

Udseende: Her på det sidste har jeg fået en ting for hvide eller lyse skønhedsprodukter. Det lyder fjollet, men det gør en kæmpe forskel i et lille hjem, når produkterne står fremme. Og det gør mine altså. Ellers glemmer jeg at bruge dem. Så ja, jeg er stor tilhænger af den minimalistiske emballage.

Konsistens: Gentle Facial Exfoliant fra Trilogy er forholdsvis tynd og lind i konsistensen. Så den er nem at fordele i ansigtet med lidt vand på fingrene. Den indeholder de fineste små skrubbekorn, og så er der ikke sparet på dem, så jeg føler virkelig, jeg kommer i dybden med den.

Duft: Tja, denne facescrub dufter absolut af intet. Bare helt rent og lækkert. Det betyder endda, at jeg kan få lov til at bruge den på min kæreste en sjælden gang i mellem.

Virkning: Selvom jeg føler, jeg kommer i dybden med denne scrub, synes jeg alligevel, at den er blid og ikke for hård ved huden. Nu er min hud meget tør og sart, så afhængigt af min ansigtshuds tilstand, kan jeg godt nøjes med at bruge den i panden, på næsen og på hagen. Jeg vil helst undgå at bruge facescrub på kinderne, uanset produktet. Jeg bruger den min. 1 og max. 2 gange på en uge i 10 minutter i badet. Min hud føles glat og frisk efter brug. Har jeg ekstra travlt bruger jeg den gerne på kroppen også i stedet for en bodyscrub. Jeg er fan af multi produkter.

Pris/køb den her: Trilogy produkter kan købes hos Magasin, i helsekost forretninger samt hos kosmetologer. Prisen for 75 ml. af Trilogy Gentle Facial Exfoliant ligger på 199kr. Jeg har fundet den HER til 179kr.

Andre produkter fra samme mærke: Der findes et hav af produkter fra Trilogy. Bl.a. en “everything balm”, olier, håndcreme, ansigtsrens, ansigtscreme mv. Altså alt til ansigt, krop og hår. I kan se et udvalg HER og HER.

Alt i alt: Jeg synes, det er en pæn, enkel og lækker facescrub, som gør nøjagtig hvad den skal. Prisen er i den højere ende, men har I fuldtidsjob som jeg, så synes jeg, den går an. Desuden holder den virkelig længe. Bruges den kun 1-2 gange om ugen holder den et halvt års tid, og så er prisen pr. måned pludselig ikke så høj. Eneste ulempe er at holdbarheden kun er ca. 6 mdr, men sådan er det jo med rene produkter. Og jeg tvivler på, der er mere tilbage efter den tid.

Produktet er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne
Share:

2 Comments

  1. 5. januar 2015 / 09:30

    De lyder lækre, Louise 😉 Skønt med sådanne produkter – og holdbarheden skal du kun se som et plus – det er endnu bedre for din hud 🙂

    /Linda

    • Lullumut
      Forfatter
      5. januar 2015 / 19:31

      Helt vildt lækkert 🙂 Oh, det har du da egentlig ret i 🙂 I stedet for en masse tilsætningsstoffer, så de kan holde i 4 år.. Tak for input sveske 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!