OBS! Jeg advarer på forhånd mod det sidste billede, høhø. Det er ikke alle, der synes om fødder. Men jeg var nødt til at tage billedet for dokumentationens skyld. Nå, men sidste år testede jeg exfoliating socks, eller bare eksfolierende sokker, fra Salvequick. Det er samme koncept som Baby Foot, hvis I kender det. Jeg var lidt, ok meget, skeptisk for konceptet, men jeg var jo nødt til at prøve det, før jeg kunne sige enten øh eller bøh.
En pakke Exfoliating socks fra Salvequick indeholder 2 par sokker. Dvs. en til hver fod. Så der er til en behandling. Sokkerne indeholder en gel, som går ind og fjerner død og tør hud på fødderne over en periode på ca. 14 dage. Fødderne skal være vaskede og rene, hvorefter sokkerne klippes op, og fødderne stikkes ned i dem. Sokkerne fæstnes med noget medfølgende tape. Fødderne skal være i sokkerne i 90 min, hvilket umiddelbart virker som lang tid. Jeg satte mig bare godt til rette på sengen med iPad, blade etc. Det lykkedes mig da også at komme på toilet, selvom det kan være ret svært at bevæge sig med sokkerne på. Der tog jeg bare sutsko på. Efter de 90 minutter skylles fødderne, og efter 3-4 dage begynder fødderne at skalle som på det nederste billede. I skal ikke begynder at gøre noget selv. Det sker helt automatisk. Jeg opdagede en masse død hud i mine sorte sokker i fitness centeret. Knap så charmerende. Jeg havde glemt alt om det.
Læs også: Anmeldelse af Scholl Velvet Smooth fodfil
Efter 10-14 dage er fødderne færdige med at skalle af. Jeg vil anbefale, at man i den sidste periode husker at smørre fødderne med creme, selvom det ikke anbefales. Ellers kan I risikere, at de bare er tørre igen efter de 14 dage. Lidt kedelig oplevelse. Men det er jo bare at prøve sig frem. Jeg synes bestemt, at sokkerne gik ind og gjorde mine fødder mere bløde og lækre efter at have fjernet alt den tørre, døde hud. Desværre synes jeg ikke, de fjernede de dybe, tørre hælrevner. Det var ellers lidt det, jeg havde håbet på. Men der skal i virkeligheden bare en god hælkur til den del. Resten klarer sokkerne. Det er nemt og bekvemt, og det kræver blot de 90 min. den første dag. Jeg vil i øvrigt ikke anbefale at have neglelak på inden. Den blev alligevel hurtigt lidt kedelig at se på.
Exfoliating socks fra Salvequick kan bl.a. købes i Matas og koster 159,95kr. for en pakke. Lige nu er de på tilbud til 79,98kr. Jeg skal helt sikkert have købt mig et par eller to, så jeg er klar, så snart foråret nærmer sig. De kan i øvrigt bruges op til str. 42. Jeg bruger str. 40, og de var rigeligt store i det. Find dem HER. Har I selv prøvet Exfoliating socks eller måske et lignende alternativ?
Produktet er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne
Vil så gerne prøve det, må en tur i Matas 🙂
Forfatter
Jeg skal også nå at have købt mig et par, mens de er på tilbud 🙂
Jeg har faktisk et par herhjemme, men de er ikke brugt. Men det skal de nok kan jeg høre 🙂
Forfatter
Dem synes jeg da bestemt, du skal få gang i så 🙂