Anmeldelse: REN Active 7 Radiant øjencreme

Yay, jeg har fået fingrene i mit første REN produkt. Cocopanda gav mig en rabatkode, og så kunne jeg ellers vælge frit på hylderne, så valget faldt på øjencremen Active 7 Radiant fra REN. Vær opmærksom på at min anmeldelse er subjektiv.

Udseende: Jeg er helt vild med den lille, nuttede beholder. Kunne godt forestille mig at have en hel række med REN produkter stående på min badeværelseshylde, ja tak. Et minus ved emballagen er, at den er gennemsigtig, og jeg synes, det ser så fesent ud at have et halvtomt produkt stående fremme. Dog er det muligt at dreje den lidt, så indholdet ikke er direkte synligt. Bortset fra det, er det jo ganske praktisk, at man rent faktisk kan se, hvor meget der er tilbage af indholdet, så man kan nå at købe en ny i tide. Jeg er stor fan af, at der er pumpe på beholderen, så jeg ikke skal stikke fingeren ned i hele øjencremen, bonus.

Konsistens: Det er en mellemtyk og dejlig kølende gel, der kommer ud af beholderen. Den er meget nem at arbejde med. Desværre kommer der en ret stor mængde ud af emballagen, når jeg trykker, men øvelse gør mester, og med lidt snilde, kommer der en mindre mængde ud.

Duft: Det er en meget neutral og næsten ikke-eksisterende duft, som øjencremen har. Den er ikke helt kedelig men bare behagelig og “ren”.

Virkning: Hvis der er noget, denne øjencreme kan, så er det altså at fjerne mine “puffy” øjne om morgenen. Hold nu fast. Den kølende gel og lidt blide bevægelser har frisket mine trætte øjne op den sidste tid. Især under specialeskrivningen, var den rar at bruge. Den udretter ikke mirakler, men den frisker op. Den kan godt ende med at erstatte min ultimative favorit, som er “All About Eyes” fra Clinique. Nu vil jeg dog lige bruge den op og overveje, om der ikke skal en ny en hjem og bo hos mig. REN øjencremen siges at indholde 7 aktive ingredienser heriblandt vitamin P, ginseng, arnica og figen. Ingredienserne skulle være 100% naturlige og fri for parabener m.m.

Pris/køb den her: Emballagen her med 15 ml øjencreme i koster 199kr, og den er sat ned fra 250kr. Den kan bl.a. købes HER. Prisen er lige pebret nok i forhold til, at produktet kun holder i 1-2 måneder. Jeg har brugt øjencremen 2 gange om dagen i omkring 2 uger, og på billede nr. 2 kan I måske fornemme, at indholdet har rykket sig en del op fra bunden af, selvom den ikke var helt fyldt fra starten.

Andre produkter fra samme mærke: REN har både hud- og kropspleje produkter, og der findes et utal af produkter, som I kan tjekke ud HER.

Alt i alt: Som jeg giver udtryk for ovenfor, er jeg ret begejstret for virkningen af denne øjencreme. Selvom den er en dyr fætter, fungerer den altså ret godt på mine øjenomgivelser. Det er i øvrigt ikke sidste gang, jeg forsøger mig med produkter fra REN.

For god ordens skyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg har modtaget produktet til anmeldelse her på bloggen. Holdningerne er mine egne.

Følg bloggen på Bloglovin’ | Like bloggen på Facebook

Share:

7 Comments

  1. 12. juni 2013 / 06:20

    Den lyder jo super og alt der kan fjerne puffy eyes er et hit hos mig. Jeg tror også jeg skal have prøvet den 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      13. juni 2013 / 20:15

      Jeg er virkelig tilfreds med den. Den fungerer så godt for mig 🙂 Held og lykke med den, hvis du beslutter dig for at købe den 🙂

  2. Ida
    10. juni 2013 / 17:08

    Jeg kunne så godt tænke mig at prøve deres produkter. Har nogle prøver derfra som jeg snart må i kast med 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      11. juni 2013 / 22:16

      Ja, så må du da prøve dem 🙂 Tror jeg skal igennem alle REN produkter, men det kan købt blive et dyrt bekendtskab 😉

  3. 9. juni 2013 / 16:44

    super anmeldelse, men får helt klart fornemmelsen af hvordan den virker! jeg har også brugt all about eyes over flere omgange, men savnede lidt den direkte effekt, som du siger denne giver.. så eftersom jeg også er rigtig tilfreds med min REN ansigtscreme (som jeg brugte min rabatkode på) kunne jeg virkelig godt overveje denne, specielt her i sommersæsonen hvor alle mine allergier er i spil, og det går meget i øjenene på mig, så en lidt kølende og opfriskende effekt kunne være skønt!

    • Lullumut
      Forfatter
      9. juni 2013 / 19:16

      Tusind tak, dejligt du kan bruge den 🙂 Ja, jeg synes ligesom, at denne øjencreme giver lidt ekstra, fordi den også køler. Den er jo egentlig billigere og også mere hygiejnisk end Clinique’s.. Ja, den ansigscreme må jeg også prøve ved lejlighed. Er slet ikke færdig med REN 🙂 Øv med allergier, dem er jeg (7-9-13) heldigvis forskånet for.. Håber den virker lige så godt for dig, hvis du investerer i den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!