Anmeldelse: Oriflame make-up

For nyligt er jeg blevet introduceret for make-up fra svenske Oriflame. Dvs. jeg kendte egentlig godt Oriflame i forvejen, for min mor har brugt deres produkter i rigtig mange år. Men Oriflame er så meget mere end det mærke, jeg kender fra min barndom. Ja, kig på produkterne og bedøm selv. Her er i hvert fald ikke noget støvet look, og produkterne henvender sig til alle mellem ca. 15 år og 50 år. Jeg har fået tilsendt nogle af deres produkter, og efter at have testet dem, er jeg nu klar med en anmeldelse til jer. Jeg har også forsøgt mig med et enkelt make-up look til jer med de forskellige produkter på. Håber I synes om det. Bemærk at min anmeldelse er subjektiv.

Giordani Gold Invisible Touch Foundation: Nu gør jeg mig ikke så meget i foundation, men nøj hvor er denne her bare god. Virkelig. Den er helt blød og utroligt nem at arbejde med. Den kager slet ikke for mig. Eneste hage er, at der kommer lige rigeligt ud ved et tryk, men det er bare med at sætte det på håndryggen og tage det derfra. Jeg bruger blot fingrene til denne foundation. Den findes i 5 forskellige farver, og jeg har den i Light Rose. Find den HER til 99kr. på tilbud.

Oriflame Beauty Conceal Kit: Et helt nyt produkt for mig er concealer i andre farver end brun-beige. Denne her har 3 forskellige farver, som kan hjælpe til med at korrigere bl.a. rødme. Jeg er ikke sikker på, hvilken farve der er bedst til mig, så jeg mixede mig lidt frem, og det fungerede altså fint. Den grønne var den, der gjorde det bedste udslag. Find den HER til 130kr.

Oriflame Beauty Eyebrow Kit: Det er først det sidste års tid, jeg er begyndt at bruge noget på mine bryn, og i dag går jeg ikke ud af døren uden noget på dem. Jeg bruger en våd bryn mascara med farve, så det var lidt grænseoverskridende at bruge en fast farve. Men det gik da meget godt. Jeg brugte den midterste farve, men den mørke vil også kunne gå til en bytur. Den lyse farve er vist en voks til blot at holde brynene på plads, men jeg bruger den faktisk til at korrigere, hvis der kommer farve på huden. Der følger i øvrigt to pensler og en mini guide med. Kittet kan købes til 95kr. på tilbud HER.

The ONE Eye Liner Stylo: Her kommer en eyeliner, jeg rent faktisk kan finde ud af at lægge på øjenlåget. Ellers lægger jeg normalt altid min eyeliner i den våde kant. Men jeg synes, det går fint med den, for den er meget fast i det og nem at bruge. Tippen er en smule blød, så den følger med, når der tegnes, ret smart. Eyelineren fås i sort, brun, grå og blå. De kan købes til 49kr. HER på tilbud.

Giordani Gold Canary Diamond Lipstick: Jeg er ikke helt tosset med den her læbestift. Den er sådan set nem at lægge, men den føles mest af alt som en læbepomade, og så synes jeg knap, jeg kan se farven på mine læber. Tror jeg skal have den prøvet i en mørkere farve ved lejlighed. Farven jeg har er Stardust Petal, men den er dog ikke lige i webshoppen nu. At den føles som en læbepomade er egentlig ok, for denne læbestift har nogle plejende ingredienser i sig, og det gør, at læberne ikke krakelerer helt. Find læbestiften HER til 159kr.

The ONE Long Wear Nail Polish: Sidste produkt i denne omgang er de 3 fine neglelakke i friske sommerfarve. Her er det farverne Pink Watermelon, Orange Burst samt Lemon Sorbet. Der findes også en grøn og en blå farve, plus en hel række andre mere rolige farver. Jeg synes, de her farver er super fine og friske, og de præsenterer sig også godt i flaskerne. Det er jo meget sommerfarver, for mig i hvert fald, men de kan sagtens bruges året rundt. Jeg tror, jeg vil parre dem med f.eks. en perlemor skygge på toppen eller en lys eller mørk glimmer for at gøre dem mindre sommer agtige. Holdbarheden er meget standard. Find dem HER til 29kr. på tilbud. Tjek også lige de her farver, haps.

Tag selv et kig i det store Oriflame univers, som også indeholder hudplejeprodukter, dufte, hårpleje, videoer, tips og tricks. Find det hele HER. Oriflame har fri fragt på bestillinger for over 450kr, der medfølger vareprøver, og de har et bonus program.

Produkterne er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne

Share:

10 Comments

    • Lullumut
      Forfatter
      22. oktober 2014 / 23:49

      Jeg har allerede støttet 🙂

  1. Ida
    21. oktober 2014 / 18:43

    Sikke mange lækre ting. Jeg må indrømme at mit kendskab til mærket ikke er så stor. Men hold da op de har mange forskellige ting 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      21. oktober 2014 / 21:27

      Helt vildt. Tag et kig i deres webshop, og du bliver forelsket 🙂 Jeg bliver nødt til at prøve det hele, haha..

    • Lullumut
      Forfatter
      21. oktober 2014 / 20:41

      Så enig! 🙂 Så skal du lige kigge på nogle af alle de andre farver 🙂

  2. 21. oktober 2014 / 13:41

    Er selv stor fan af Oriflame :’))

    Deres eye brow kit er bare så godt!

    • Lullumut
      Forfatter
      21. oktober 2014 / 20:41

      Hvor er det godt at høre 🙂 Jeg synes også, det er utrolig nemt at bruge..

  3. Lone
    21. oktober 2014 / 09:51

    Holder man op med at bruge make-up/gøre noget ud af sig selv, når man bliver 50?? Eller skal man så gå over tl et mærke for oldinge?
    Måske fornemmer du ironien?

    Hilsen en på den anden side af 50, der stadig går all in på make-up fronten.

    • Lullumut
      Forfatter
      21. oktober 2014 / 20:40

      Nej, det gør man da ikke 🙂 Min pointe var egentlig mere, at de har noget make-up til de helt unge med smarte farver og til gode priser. Jeg kunne jo også have skrevet, at målgruppen var 15-100+ 😉 Men der er selvfølgelig også noget med webshop i det. Min mor på 60+ sidder f.eks. ved en computer 1 gang om måneden, max.. Men det er dejligt, du har læst mit indlæg så grundigt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!