Anmeldelse: Batiste tørshampoo

ReklameEt af de mest geniale skønhedsprodukter, jeg kan komme i tanke om, er tørshampoo. Jeg vasker nemlig ikke mit hår hver dag, for det har hverken mit hår eller min hovedbund godt af. Derfor er jeg stor fan af tørshampoo, som lige opsuger det værste fedt i hovedbunden på 2. eller 3. dagen samt giver lidt fylde i toppen af håret. Jeg deler mit hår op i nogle sektioner og sprayer så ned i hovedbunden i skilningerne. Husk at lade der være 20-30 cm afstand. Herefter lader jeg det sidde et par minutter og redder så håret igennem og sætter det.

Jeg har nok brugt tørshampoo i efterhånden otte år, så I kan næsten tænke jer til, at jeg har brugt en del forskellige. Nogle har fungeret godt, og nogle andre har været spild af penge. Den nyeste tørshampoo i min samling er fra mærket Batiste, som ikke har været til at få fat i herhjemme før end det sidste års tid. Jeg har indtil videre prøvet de tre Batiste varianter på billederne:

  • Lace: Seductive & elegant. For all hair types.
  • Strengt & shine. For tired and dull hair.
  • Dark & deep brown. For dark hair.

Min favorit af de tre varianter er klart den sidste, som er beregnet til brunetter. Den giver intet hvidt skær eller pulver i håret, og min hovedbund bliver heller ikke mærkeligt brun. Desuden giver den det samme resultat to dage i træk. Med andre tørshampoo har jeg oplevet, at de ikke giver nogen effekt efter en dags brug. Eneste minus er at farven godt kan smitte af på fingrene, hvis jeg roder i det med fingrene, når jeg lige kommer det i. Så sørg for at have vand eller vådservietter til rådighed. Eller undgå at bruge fingrene. De andre to varianter er nu også gode. De både dufter skønt og gør mit hår mat og nemt at sætte. Dog har de begge tendens til at give et hvidt skær i mit mørke hår, som jeg dog nemt fjerner igen ved at rodde lidt i håret. Men den brune er altså min favorit, og den skal jeg have købt et lille lager hjem af.

Batiste tørshampoo kan bl.a. købes hos Billigvoks.dk. Find udvalget HER. De findes i store emballager med 400 ml. i til 59kr, i almindelig størrelse med 200 ml. i til 39kr. samt i rejse størrelser med 50 ml. i til 22kr. Dette er ret billigt i forhold til andre butikker og webshops.

Produkterne er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne

Share:

11 Comments

  1. 10. november 2014 / 11:10

    Er storforbruger af tørshampoo, har dog aldrig prøvet denne variant, men burde jeg da efter dine rosende ord 🙂

    / Liselotte

    • Lullumut
      Forfatter
      10. november 2014 / 16:57

      Ja, og nu har du jo også mørkt hår, så jeg vil sige go go efter den mørke variant 🙂

  2. Guapizimo
    9. november 2014 / 10:16

    Jeg er selv rigtig glad for tørshampoo fra Batiste, de fungerer som de skal og så er prisen rigtig god!

    • Lullumut
      Forfatter
      9. november 2014 / 22:59

      Ja, det er et perfekt match, når både produkt og pris er god 🙂

  3. 8. november 2014 / 23:04

    Jeg er selv ret stor fan af Batiste, lige nu er det en tropical udgave med tropisk duft (læs kokos) De laver de bedste dryshampoos 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      9. november 2014 / 22:53

      Årh, den må jeg også prøve en dag 🙂 Ja, jeg er i hvert fald blevet fan.

  4. Mette Vinther
    8. november 2014 / 19:17

    Åh, Bastiste. I love it. Jeg bruger varianten Floral and Flirty Blush, og dufter skønt uden at give det famøse “spray on skæl” look :D.

    • Lullumut
      Forfatter
      9. november 2014 / 22:52

      Mm, den lyder altså også god 🙂

  5. Maja K
    8. november 2014 / 16:57

    De er billigere og med gratis fragt på Asos.

    • Lullumut
      Forfatter
      9. november 2014 / 22:48

      Ta for tip 🙂 Jeg kigger lige derinde også.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!