Andre ting jeg købte med hjem fra Japan

lullumut-modeblogger-nordsjaellandbloggers-japan-koeb-shopping-souvenirs-dullegrej-skoenhedDet var ikke kun tøj, jeg købte med hjem fra Japan. Det blev også til lidt andre ting. Nogle af dem viste jeg i dette blogindlæg. Nu er det ikke fordi, jeg mangler noget, i al beskedenhed. Men jeg ville være ærgerlig over at rejse til Japan og ikke kunne købe ting med hjem. Derfor havde jeg afsat et pænt beløb til shopping. Og i min kuffert havde jeg pakket bl.a. gamle toppe, som jeg kunne have på og lade blive dernede. Det lykkedes mig at rejse hjem fra Japan med ca. 5 kg. under maxgrænsen. Ærgrer mig næsten over, at jeg ikke fik købt mere tøj, slik mv, haha.

Skønhedsprodukter

Det blev alligevel til en del skønhedsprodukter, jeg kom hjem med. Flere af dem var dog gaver til kvinderne og pigerne i min familie og ikke så meget til mig selv. Hjemmefra havde jeg læst om Kosé, Shiseido og CanMake. Kosé fandt jeg desværre ikke, men de andre mærker fik jeg købt noget fra. Alle skønhedsprodukterne købte jeg faktisk ret billigt i en “gadebutik”. Jeg købte noget øjenbrynsserum samt øjenvippeserum til mig selv. Skal lige have researchet lidt mere om produkterne, inden jeg tager dem i brug. Skulle nødig rende rundt uden bryn og vipper. Mener de kostede 100kr. pr. pakke. Vildt billigt hvis de virker. Derudover købte jeg servietter med neglelakfjerner, og resten var gaver. Det blev til en badehætte, håndcremer, læbepomader, samt bodywash med guldstykker i. Jeg har kun vist en af hver ting på billedet.

Slik og chokolade

I Japan er der mange kiosker og 7-Eleven butikker, som sælger slik. Og der er noget forskelligt hvert sted, så til sidst kunne jeg ikke huske, hvad jeg havde købt i forvejen. Især min ældste niece ville gerne have noget japansk slik med hjem. Derfor forsøgte jeg at købe indpakkede ting, som jeg kunne fordele i goodiebags/slikposer. Og så havde jeg også lidt med på job den første dag. Bl.a. blev det til en japansk specialitet med risdej. Det er den flotte, røde æske i midten. Der var et hav af sjove Kit Kat varianter. Jeg købte nogle med matchate og jordbær. Nu har jeg en meget sød tand, og generelt har de noget godt og spændende slik og chokolade i Japan. Jeg har kun vist en af hver ting på billedet.

Diverse ting

I en Can Do butik, a la Flying Tiger og Søstrene Grene, gik jeg lidt amok med diverse ting. Jeg tror faktisk, min veninde blev lidt utålmodig til sidst, haha. Især fordi hun havde været derinde en anden dag. Tingene var mest til mig selv men også til gaver. Igen har jeg kun vist en af hver ting på billedet. Til mit kontor blev det til en MDF plade med klemme, en notesbog, klistermærker samt masking tape. De tøsede ting var til mine niecer. Jeg kunne bare ikke stå for de fine farver, haha. De havde i øvrigt også Flying Tiger i Japan, men den var jeg ikke inde i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!