3 ting jeg ønsker mig

Så gik der sørme lige et par dage uden blogging, men jeg er sikkert den eneste, der har lagt mærke til det, haha. Udover arbejde har jeg brugt tiden på projekt huskøb. Jeg kan godt love jer for, at det er gået hen og blevet spændende, og det er gået rigtig stærkt den sidste uges tid. Glæder mig så meget til at fortælle mere om det, når det hele er faldet mere på plads.

Indtil da skal det handle lidt om bl.a. tøj. Jeg har forelsket mig godt og grundigt i den grå cardigan/kappe fra Soaked In Luxury, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at min søster også er vild med den. Vi er begge frossenpinde og elsker at pakke os ind i vamsede sager. Tror godt jeg ville kunne bo i denne her. Er I ikke til grå (men hallo, hvem er ikke det), findes den også i mørkeblå.

Jeg har også spottet denne grå t-shirt fra Esprit. Især er jeg vild med det cool og anderledes print. Nogen vil måske mene, at det er muligt at få for mange t-shirts. Dem er jeg ikke en af. Efterhånden har jeg fået mig en flot, stor samling af t-shirts, men det er også oftest dem, jeg rækker ud efter om morgenen. De kan bruges mere eller mindre året rundt og kan både dresses op og ned. Det eneste jeg ikke bruger en t-shirt til er under en rullekrave. Det duer ikke med smalle ærmer, haha.

Det hele skal jo heller ikke være gråt. Jeg har selvfølgelig også forelsket mig i sort og blonde. Denne gang er det blondeblusen her fra Second Female. Aww, hvor er den flot! Den vil være et hit til årets hastigt kommende julefrokoster, juleaften, nytårsaften mv. Jeg kan se den kombineret med både grå jeans som her og med et stramt, sort pencilskirt. Ja, den har rigtig mange muligheder. Pssst, den er også mega pæn i den off white version.

Så endte jeg da også lige med at finde tre vidt forskellige stykker tøj i denne omgang. Hvilken style er jeres favorit? Jeg kan ikke selv beslutte mig for en. Kappen og t-shirten vil jeg få brugt mest i hverdagene, men blondeblusen kan mixes på kryds og tværs med mange af mine underdele.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!