10 ting om mig

Hej piger. Det er jo ikke ligefrem en nyskabelse her i blogland, men jeg har aldrig lavet sådan en “10 ting om mig” liste før, og en gang skal jo være den første, så her kommer en.

  1. Jeg er B-menneske med stort B, og jeg sover gerne 10 timer hver nat, hvis jeg kan slippe afsted med det. Det sker desværre kun i weekenden, hvis jeg ikke har planer.

  2. De sidste mange år jeg haft en fobi over for snegle. Ja, snegle. Ikke edderkopper. Og det er altså dem uden hus på. Det kan ødelægge en hel gåtur for mig, hvis jeg møder en.

  3. Jeg har en stor kærlighed for melankolsk musik såsom Lana Del Rey. Og jeg ender altid med at sidde og tude. Min kæreste har givet mig forbud mod at høre den slags musik, men jeg gør det alligevel.

  4. Før jeg købte min Fiat 500 i marts, havde jeg ikke brugt mit kørekort i et par år, så det var det helt rigtige spark bagi.

  5. Jeg har aldrig holdt sabatår, sparet op og været ude at rejse i et halvt år.

  6. Jeg har heller aldrig været på Ung Rejs ferie.

  7. Jeg drikker sjældent. Måske et par gange om året. I aften skal jeg til julefrokost, og jeg har bestilt sodavand. Hvis det skal være, så er jeg på cider, Mojito eller sød Asti.

  8. Om lidt over 2 år fylder jeg 30 år. Jeg ved godt, det ikke sætter en stopper for livet, men jeg har nogle ting, jeg gerne vil nå inden. I mit eget tempo.

  9. Jeg elsker bøger og at tage på biblioteket. Jeg får dog ikke læst helt så meget, som jeg gerne vil, fordi jeg ikke er god til at tage mig tid til det.

  10. Jeg flyttede hjemmefra en uge inden, jeg fyldte 18 år. Jeg har aldrig været rigtig teenage uopdragen, men da jeg fyldte 17 år, havde jeg pludselig travlt med at være på tværs, og der skulle ske noget nyt.

Hvad synes I om den slags indlæg? Og kan I genkende nogle af tingene hos jer selv?

Følg bloggen på Bloglovin’ | Like bloggen på Facebook

Share:

24 Comments

  1. 18. november 2013 / 13:05

    Dejligt at lære dig lidt bedre at kende… og jeg kan nikke genkendende til både det med Ung rejs og sabbatår… med resten er jeg nok helt modsat (og dermed ikke sagt, at jeg elsker de der slimede snegle) 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      18. november 2013 / 16:57

      Det glæder mig 🙂 Nå nå, du kan godt lide snegle hva’ 😉 Haha! 😀 Den var ellers god.. Jeg gad godt at være A-menneske..

  2. 18. november 2013 / 00:15

    Skønt at lære dig bedre at kende! 🙂 Jeg elsker også Lana del Rey og drikker max. et par gange om året, har heller aldrig været på Ung Rejs. Biblioteket har jeg herhjemme og det bliver brugt flittigt. 😉 Som værende på den anden side af de 30 kan jeg fortælle, det kun er lige så slemt, som man frygter. ;p

    – Line

    • Lullumut
      Forfatter
      18. november 2013 / 16:56

      Fedt du kan lide det, tak 🙂 Hun er bare så god, Lana 🙂 Dejligt med et lille hjemme bibliotek 🙂 Haha, jeg synes nu ikke, det er slemt 🙂 Jeg vil bare gerne kunne sige, at jeg nåede dit og dat, inden jeg blev 30 år 🙂

  3. Sofies closet
    17. november 2013 / 12:53

    Jeg har heller aldrig holdt et sabatår eller været på Ung Rejs ferie 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      17. november 2013 / 13:13

      Hvor sjovt. Jeg kunne ellers godt forestille mig, at du både havde holdt et sabatår og været på Ung Rejs ferie 🙂

  4. Line - Infashionwebelieve
    17. november 2013 / 08:02

    Så hyggelig læsning Louise, jeg kan også godt lide den slags indlæg.
    Vi er nærmest stik modsatte af hinanden på alle de ti punkter, eneste undtagelse er vist at jeg også flyttede hjemmefra da jeg var 18 😉 Det er skægt når man kan lære noget nyt om hinanden!

    • Lullumut
      Forfatter
      17. november 2013 / 13:13

      Ih, hvor dejligt søde 🙂
      Det er da alligevel lidt skægt 🙂 Jeg ved, du vågner tidligt altid. Jeg ville ønske, det var mig, så jeg kunne få noget ud af dagen 🙂
      Ja, det var også det, jeg tænkte, da jeg skrev indlægget 🙂

  5. 16. november 2013 / 19:57

    Uha, jeg afskyr også bare snegle – edderkopper kan bare komme an, de gør mig intet (;

    – Anne

    • Lullumut
      Forfatter
      17. november 2013 / 13:12

      Haha. Skægt at have det sådan ik’. En snegl kan jo ikke gøre os noget..

  6. Nanna Says
    16. november 2013 / 19:25

    Elsker disse indlæg 🙂 Super sjove facts!

    • Lullumut
      Forfatter
      17. november 2013 / 13:11

      Det er jeg glad for søde 🙂 Tak 🙂

  7. 16. november 2013 / 17:45

    Jeg elsker denne her slags indlæg, jeg kan kun sige ditto til nr. 6 🙂 jeg flyttede hjemmefra 14 dage inden jeg fyldte 19 år, og jeg fylder som sagt 30 om kun 13 dage – uhhh føler mig lidt gammel!
    /Camilla

    • Lullumut
      Forfatter
      17. november 2013 / 13:11

      Det glæder mig 🙂 Det er ikke fordi, jeg gerne vil på Ung Rejs ferie, men det er bare noget, man skal have prøvet. At drikke sig fuld i en uge med skumfest, haha 🙂 Uha, der er ikke længe til 🙂

  8. Ida
    16. november 2013 / 16:57

    Jeg kan godt lide denne slags indlæg. Måske vi kan lære noget om hinanden, vi ikke vidste ? 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      17. november 2013 / 13:10

      Dejligt 🙂 Ja, det er der da en mulighed for 🙂 Du må i gang med selv at lave nogen 🙂

  9. Alexia Dahl
    16. november 2013 / 15:00

    Jeg grinte lidt over nr. 3, det er ret sødt!

    Elsker den slags indlæg, det er også derfor jeg har indført torsdagslisten på min blog. 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      17. november 2013 / 13:10

      Haha, jeg kan tude til alt 🙂 Også de her “new house” programmer 🙂 Og King Kong filmen. Den skal jeg aldrig se igen..
      Det er også hyggeligt at følge med på din torsdagsliste 🙂

  10. signe
    16. november 2013 / 14:48

    Dejligt indlæg.. 🙂 jeg er glad for jeg ikke er den eneste som har en forkærlighed for melankolsk musik. Min kæreste er heller ikke helt med på dèn vogn men jeg kan ikke lade være. Må jeg anbefale Bon Iver’s album “For Emma Forever Ago” – det er et fantastisk (omend en smule melankolsk) stemningsalbum. Min favorit sang fra albummet er Holoscene.. 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      17. november 2013 / 13:09

      Jeg er glad for, du synes om det 🙂 Tak for inspirationen, jeg vil straks se, om jeg kan finde den på YouTube 🙂 Synes også det er spændende at følge med hos dig og Eva 🙂 Især jeres nye elektroniske musik er ret interessant..

    • Lullumut
      Forfatter
      17. november 2013 / 13:07

      Det er jeg glad for 🙂 Synes også de er hyggelige at læse hos dig 🙂
      Puha.. Jeg bliver dårlig bare ved at skrive om dem 🙂

  11. Bjarne
    16. november 2013 / 13:59

    altid herligt med disse 10 facts – og en god weekend til dig

    • Lullumut
      Forfatter
      17. november 2013 / 13:06

      Tak, i lige måde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!